¹约伯咒诅自己的生日

¹Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

²约伯说：

²og Job tog til Orde og sagde:

³“愿我生的那日泯灭，人说怀男胎的那夜灭没。

³Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

⁴愿那日变成黑暗，愿　神不从上面眷顾，愿光明不照耀在其上。

⁴Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

⁵愿黑暗与死荫索讨那日，愿密云停留在上面，愿白天的昏黑惊吓它。

⁵Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

⁶愿那夜被幽暗夺去，不让它连在平日之中，列入月数之内。

⁶Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

⁷愿那夜没有生育，也没有欢乐的声音。

⁷Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

⁸那些咒诅日子、善于惹动海怪的，愿他们咒诅那夜。

⁸De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";

⁹愿那夜黎明的星星变成黑暗，愿那夜等候发光却不亮，见不到清晨的曙光。

⁹dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,

¹⁰因为那夜没有把我母胎的门关闭，也没有把苦难隐藏，使我看不见。

¹⁰fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

¹¹切愿夭折我为什么不一离母胎就死去？我为什么不一出母腹就断气？

¹¹Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?

¹²为什么有膝承接我？为什么有乳哺养我？

¹²Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

¹³不然，我早已躺下安息，

¹³Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

¹⁴与世上那些为自己建造陵墓的君王和谋士同睡，

¹⁴blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

¹⁵或与那些拥有黄金，房屋装满银子的王侯同眠。

¹⁵blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

¹⁶我为什么不像暗中流产的胎，未见天日的婴孩，归于无有呢？

¹⁶Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

¹⁷在那里，恶人止息搅扰，筋疲力尽的得安息；

¹⁷Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

¹⁸被囚的同享安宁；听不见督工的声音；

¹⁸alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

¹⁹老少尊卑都在那里，奴仆脱离主人的辖制。

¹⁹små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

²⁰厌恶生存为什么有光明赐给劳碌的人，有生命赐给苦命的人呢？

²⁰Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

²¹他们想死却死不了，找死胜于找宝藏；

²¹dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,

²²他们找到坟墓就高兴，非常欢喜快乐。

²²som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav

²³为什么有生命赐给前途茫茫，又被　神四面围困的人呢？

²³en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

²⁴我以叹息代替食物，我唉哼的声音如水涌出。

²⁴Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

²⁵我所惧怕的临到我，我所惊恐的向我而来。

²⁵Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

²⁶我不得安逸，不得安静，也不得安息，却有搅扰来到。”

²⁶Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!