1以利法首次发言责难约伯
1Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2“人若对你说一句话，你就厌烦吗？但谁又忍得住不说话呢？
2Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3你曾经教过许多人，又坚固了无力的手；
3Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4你的话扶起了绊倒的人，你使弯曲乏力的膝坚挺。
4dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
5但现在祸患临到你，你就灰心，灾祸遇上你，你就惊惶沮丧。
5Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 神赏善罚恶你所自恃的，不是敬畏 神吗？你所盼望的，不是行为完全吗？
6Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
7请想一想，无辜的人有谁灭亡？哪有正直的人被剪除呢？
7Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8据我所见，耕耘罪孽的，必收割罪孽；种植毒害的，必收割毒害。
8Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
9他们因 神的气息而灭亡，因他的怒气而消灭。
9For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
10狮子的咆哮，猛狮的吼声，尽都止息，壮狮的牙齿也都断掉。
10Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
11公狮因缺乏猎物而死亡，母狮之子也被分散。
11Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
12世人微不足道有话偷偷传给我，我的耳朵听到细语；
12Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13在夜间因异象而烦扰的心思中，世上都在沉睡的时候，
13i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14恐惧战栗临到我，以致我全身发抖。
14Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15有灵拂过我面前，使我毛骨悚然。
15et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
16那灵站住，我辨不出他的形状，只见有一形象在我眼前，然后我听见低微的声音，说：
16Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17‘人能在 神面前算为公义吗？人能在他的创造主面前算为洁净吗？
17"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18他的仆役他还不信任，他的天使他也指责过错，
18End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19何况那些住在土屋里，根基在尘土中，比蠹虫还容易被压碎的人呢？
19endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20在早晚之间就被毁灭，永归沉沦，无人怀念。
20De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
21他们帐棚的绳索不是从他们中间抽出来吗？他们死去，不是无智慧而死吗？’”
21Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."