¹大卫的诗，交给诗班长耶杜顿。我曾说：“我要谨慎我的行为，不让我的舌头犯罪；恶人在我面前的时候，我总要用罩子约束我的嘴。”

¹(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

²我静默不出声，甚至连好话也不说（“甚至连好话也不说”或译：“我安静也得不到安慰”），我的痛苦就更加剧烈。

²Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

³我的心在我里面发热；我默想的时候，心里火烧；我就用舌头说话：

³mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

⁴“耶和华啊！求你使我知道我的结局，我的寿数有多少，使我知道我的生命多么短促。

⁴Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

⁵你使我的日子窄如手掌，我的一生在你面前如同无有；各人站得最稳的时候，也只不过是一口气。（细拉）

⁵Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

⁶世人来来往往只是幻影，他们忙乱也是虚空；积聚财物，却不知道谁要来收取。

⁶Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

⁷主啊！现在我还等候什么呢？我的指望在乎你。

⁷Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

⁸求你救我脱离我的一切过犯，不要使我遭受愚顽人的羞辱。

⁸Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

⁹因为是你作了这事，我就静默不开口。

⁹Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

¹⁰求你除掉你降在我身上的灾祸；因你手的责打，我就消灭。

¹⁰Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

¹¹你因人的罪孽，借着责罚管教他们，叫他们所宝贵的消失，像被虫蛀蚀；世人都不过是一口气。（细拉）

¹¹Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

¹²耶和华啊！求你垂听我的祷告，留心听我的呼求；我流泪，求你不要缄默；因为我在你面前是客旅，是寄居的，像我所有的祖先一样。

¹²Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

¹³求你不要怒视我，使我在去而不返之先，可以喜乐。”

¹³Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!