¹约伯自述苦况

¹Da tok Job til orde og sa:

²“但愿称称我的烦恼，把我的灾害一起放在天平上。

²Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!

³现在这些都比海沙更重，所以我冒失发言。

³For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.

⁴因为全能者的箭射中我，我的灵喝尽了箭的毒液，　神的惊吓排阵攻击我。

⁴For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.

⁵野驴有草料还会哀鸣吗？牛有饲料还会穷叫吗？

⁵Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?

⁶淡而无盐的食物有什么好吃呢？蛋白有什么味道呢？

⁶Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?

⁷这些使我恶心的食物，我必不肯尝。

⁷Det byr mig imot å røre ved det*; det er for mig som utskjemt mat. / {* d.e. ved mine lidelser.}

⁸切愿被　神剪除但愿我得着我所祈求的，愿　神赐我所盼望的。

⁸Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!

⁹愿他乐意把我压碎，愿他放手把我剪除。

⁹Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!

¹⁰这样，我们得安慰，在痛苦之中我还可以欢跃，因为我没有否认那圣者的言语。

¹⁰Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.

¹¹我有什么力量使我能等候呢？我的结局是什么好叫我忍耐呢？

¹¹Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?

¹²我的气力是石头一样吗？我的肉身是铜的吗？

¹²Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?

¹³我里面不是无能自助吗？见识不是离我而去吗？

¹³Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?

¹⁴责友缺乏爱心朋友应该怜悯灰心的人，因为他舍弃了对全能者的敬畏。

¹⁴Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.

¹⁵我的兄弟诡诈像干涸的溪流，又像流干的溪水；

¹⁵Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,

¹⁶水流因冰块融化而混浊，有雪隐藏在其中。

¹⁶som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;

¹⁷天气一暖溪水就消失，气候一热就干涸。

¹⁷men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.

¹⁸商队顺溪而行，结果偏离原道，走到荒野之地而死亡。

¹⁸Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.

¹⁹提玛的商队瞻望溪水，示巴的客旅等候水流。

¹⁹Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;

²⁰他们失望，因为所盼望的落了空；他们到达那里就灰心。

²⁰de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.

²¹现在你们就是这样，看见我的灾难就害怕。

²¹Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.

²²难道我说过‘请供给我’，或说‘取你们的财物馈赠我’吗？

²²Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,

²³或我说过‘救我脱离敌人的手’，或说‘赎我脱离强暴人的手’吗？

²³at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?

²⁴劝友说话公平请指教，我就默不作声；请指示，我有什么过错。

²⁴Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!

²⁵正直的言语多么有力！但你们的责备究竟责备什么呢？

²⁵Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?

²⁶绝望人的话不过是风，你们还想批判吗？

²⁶Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.

²⁷你们竟抽签得孤儿，拿朋友当货物。

²⁷Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.

²⁸现在请你们看看我，我绝不当你们的面撒谎。

²⁸Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?

²⁹请转意，不要不公道；请再转意，我还有道理在。

²⁹Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.

³⁰我的舌上有不义吗？我的口不能辨别灾害吗？”

³⁰Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?