1Elihu also proceeded, and said,
1Og Elihu blev ved og sa:
2Suffer me a little, and I will shew thee that I have yet to speak on God's behalf.
2Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
3I will fetch my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Maker.
3Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
4For truly my words shall not be false: he that is perfect in knowledge is with thee.
4For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
5Behold, God is mighty, and despiseth not any: he is mighty in strength and wisdom.
5Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
6He preserveth not the life of the wicked: but giveth right to the poor.
6Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
7He withdraweth not his eyes from the righteous: but with kings are they on the throne; yea, he doth establish them for ever, and they are exalted.
7Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
8And if they be bound in fetters, and be holden in cords of affliction;
8Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
9Then he sheweth them their work, and their transgressions that they have exceeded.
9så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
10He openeth also their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
10og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
11If they obey and serve him, they shall spend their days in prosperity, and their years in pleasures.
11Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
12But if they obey not, they shall perish by the sword, and they shall die without knowledge.
12Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
13But the hypocrites in heart heap up wrath: they cry not when he bindeth them.
13Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}
14They die in youth, and their life is among the unclean.
14De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}
15He delivereth the poor in his affliction, and openeth their ears in oppression.
15Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
16Even so would he have removed thee out of the strait into a broad place, where there is no straitness; and that which should be set on thy table should be full of fatness.
16Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
17But thou hast fulfilled the judgment of the wicked: judgment and justice take hold on thee.
17Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
18Because there is wrath, beware lest he take thee away with his stroke: then a great ransom cannot deliver thee.
18La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}
19Will he esteem thy riches? no, not gold, nor all the forces of strength.
19Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
20Desire not the night, when people are cut off in their place.
20Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
21Take heed, regard not iniquity: for this hast thou chosen rather than affliction.
21Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
22Behold, God exalteth by his power: who teacheth like him?
22Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
23Who hath enjoined him his way? or who can say, Thou hast wrought iniquity?
23Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
24Remember that thou magnify his work, which men behold.
24Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
25Every man may see it; man may behold it afar off.
25All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
26Behold, God is great, and we know him not, neither can the number of his years be searched out.
26Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
27For he maketh small the drops of water: they pour down rain according to the vapour thereof:
27han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
28Which the clouds do drop and distil upon man abundantly.
28fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
29Also can any understand the spreadings of the clouds, or the noise of his tabernacle?
29Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}
30Behold, he spreadeth his light upon it, and covereth the bottom of the sea.
30Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}
31For by them judgeth he the people; he giveth meat in abundance.
31For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
32With clouds he covereth the light; and commandeth it not to shine by the cloud that cometh betwixt.
32Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
33The noise thereof sheweth concerning it, the cattle also concerning the vapour.
33Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.