Danish

Young`s Literal Translation

Isaiah

32

1Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
1Lo, for righteousness doth a king reign, As to princes, for judgment they rule.
2hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
2And each hath been as a hiding-place [from] wind, And as a secret hiding-place [from] inundation, As rivulets of waters in a dry place, As a shadow of a heavy rock in a weary land.
3De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
3And not dazzled are the eyes of beholders, And the ears of hearers do attend.
4letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
4And the heart of those hastened Understandeth to know, And the tongue of stammerers hasteth to speak clearly.
5Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
5A fool is no more called `noble,` And to a miser it is not said, `rich;`
6Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
6For a fool speaketh folly, And his heart doth iniquity, to do profanity, And to speak concerning Jehovah error, To empty the soul of the hungry, Yea, drink of the thirsty he causeth to lack.
7Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
7And the miser — his instruments [are] evil, He hath counselled wicked devices, To corrupt the poor with lying sayings, Even when the needy speaketh justly.
8Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
8And the noble counselled noble things, And he for noble things riseth up.
9Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
9Women, easy ones, rise, hear my voice, Daughters, confident ones, give ear [to] my saying,
10Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
10Days and a year ye are troubled, O confident ones, For consumed hath been harvest, The gathering cometh not.
11Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
11Tremble ye women, ye easy ones, Be troubled, ye confident ones, Strip and make bare, with a girdle on the loins,
12slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
12For breasts they are lamenting, For fields of desire, for the fruitful vine.
13mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
13Over the ground of my people thorn — brier goeth up, Surely over all houses of joy of the exulting city,
14Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
14Surely the palace hath been left, The multitude of the city forsaken, Fort and watch-tower hath been for dens unto the age, A joy of wild asses — a pasture of herds;
15til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
15Till emptied out on us is the Spirit from on high, And a wilderness hath become a fruitful field, And the fruitful field for a forest is reckoned.
16Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
16And dwelt in the wilderness hath judgment, And righteousness in the fruitful field remaineth.
17Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
17And a work of the righteousness hath been peace, And a service of the righteousness — Keeping quiet and confidence unto the age.
18Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
18And dwelt hath My people in a peaceful habitation, And in stedfast tabernacles, And in quiet resting-places.
19Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
19And it hath hailed in the going down of the forest, And in the valley is the city low.
20Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
20Happy [are] ye sowing by all waters, Sending forth the foot of the ox and the ass!