1Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
1Lo, all — hath mine eye seen, Heard hath mine ear, and it attendeth to it.
2hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
2According to your knowledge I have known — also I. I am not fallen more than you.
3Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
3Yet I for the Mighty One do speak, And to argue for God I delight.
4mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
4And yet, ye [are] forgers of falsehood, Physicians of nought — all of you,
5Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
5O that ye would keep perfectly silent, And it would be to you for wisdom.
6Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
6Hear, I pray you, my argument, And to the pleadings of my lips attend,
7Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
7For God do ye speak perverseness? And for Him do ye speak deceit?
8Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
8His face do ye accept, if for God ye strive?
9Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
9Is [it] good that He doth search you, If, as one mocketh at a man, ye mock at Him?
10Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
10He doth surely reprove you, if in secret ye accept faces.
11Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
11Doth not His excellency terrify you? And His dread fall upon you?
12Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
12Your remembrances [are] similes of ashes, For high places of clay your heights.
13Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
13Keep silent from me, and I speak, And pass over me doth what?
14Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
14Wherefore do I take my flesh in my teeth? And my soul put in my hand?
15se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
15Lo, He doth slay me — I wait not! Only, my ways unto His face I argue.
16Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
16Also — He [is] to me for salvation, For the profane cometh not before Him.
17Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
17Hear ye diligently my word, And my declaration with your ears.
18Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
18Lo, I pray you, I have set in order the cause, I have known that I am righteous.
19Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
19Who [is] he that doth strive with me? For now I keep silent and gasp.
20Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
20Only two things, O God, do with me: Then from Thy face I am not hidden.
21Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
21Thy hand put far off from me, And Thy terror let not terrify me.
22Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
22And call Thou, and I — I answer, Or — I speak, and answer Thou me.
23Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
23How many iniquities and sins have I? My transgression and my sin let me know.
24Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
24Why dost Thou hide Thy face? And reckonest me for an enemy to Thee?
25Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
25A leaf driven away dost Thou terrify? And the dry stubble dost Thou pursue?
26at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
26For Thou writest against me bitter things, And causest me to possess iniquities of my youth:
27lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
27And puttest in the stocks my feet, And observest all my paths, On the roots of my feet Thou settest a print,
28Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
28And he, as a rotten thing, weareth away, As a garment hath a moth consumed him.