¹Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

¹And Eliphaz the Temanite answereth and saith: —

²"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

²To God is a man profitable, Because a wise man to himself is profitable?

³Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

³Is it a delight to the Mighty One That thou art righteous? is it gain, That thou makest perfect thy ways?

⁴Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

⁴Because of thy reverence Doth He reason [with] thee? He entereth with thee into judgment:

⁵Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

⁵Is not thy wickedness abundant? And there is no end to thine iniquities.

⁶Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

⁶For thou takest a pledge of thy brother for nought, And the garments of the naked Thou dost strip off.

⁷gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.

⁷Thou causest not the weary to drink water, And from the hungry thou withholdest bread.

⁸Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.

⁸As to the man of arm — he hath the earth, And the accepted of face — he dwelleth in it.

⁹Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

⁹Widows thou hast sent away empty, And the arms of the fatherless are bruised.

¹⁰Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

¹⁰Therefore round about thee [are] snares, And trouble thee doth fear suddenly.

¹¹Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

¹¹Or darkness — thou dost not see, And abundance of waters doth cover thee.

¹²Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

¹²Is not God high [in] heaven? And see the summit of the stars, That they are high.

¹³Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

¹³And thou hast said, `What — hath God known? Through thickness doth He judge?

¹⁴Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

¹⁴Thick clouds [are] a secret place to Him, And He doth not see;` And the circle of the heavens He walketh habitually,

¹⁵Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,

¹⁵The path of the age dost thou observe, That men of iniquity have trodden?

¹⁶de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

¹⁶Who have been cut down unexpectedly, A flood is poured out on their foundation.

¹⁷som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

¹⁷Those saying to God, `Turn aside from us,` And what doth the Mighty One to them?

¹⁸Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

¹⁸And he hath filled their houses [with] good: (And the counsel of the wicked Hath been far from me.)

¹⁹De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

¹⁹See do the righteous and they rejoice, And the innocent mocketh at them,

²⁰For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

²⁰`Surely our substance hath not been cut off, And their excellency hath fire consumed.`

²¹Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

²¹Acquaint thyself, I pray thee, with Him, And be at peace, Thereby thine increase [is] good.

²²tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!

²²Receive, I pray thee, from His mouth a law, And set His sayings in thy heart.

²³Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

²³If thou dost return unto the Mighty Thou art built up, Thou puttest iniquity far from thy tents.

²⁴kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

²⁴So as to set on the dust a defence, And on a rock of the valleys a covering.

²⁵så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

²⁵And the Mighty hath been thy defence, And silver [is] strength to thee.

²⁶ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

²⁶For then on the Mighty thou delightest thyself, And dost lift up unto God thy face,

²⁷Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

²⁷Thou dost make supplication unto Him, And He doth hear thee, And thy vows thou completest.

²⁸hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

²⁸And thou decreest a saying, And it is established to thee, And on thy ways hath light shone.

²⁹thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

²⁹For they have made low, And thou sayest, `Lift up.` And the bowed down of eyes he saveth.

³⁰han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

³⁰He delivereth the not innocent, Yea, he hath been delivered By the cleanness of thy hands.