1Så tog Job til Orde og svarede:
1And Job answereth and saith: —
2"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
2Hear ye diligently my word, And this is your consolation.
3Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
3Bear with me, and I speak, And after my speaking — ye may deride.
4Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
4I — to man [is] my complaint? and if [so], wherefore May not my temper become short?
5Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
5Turn unto me, and be astonished, And put hand to mouth.
6Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
6Yea, if I have remembered, then I have been troubled. And my flesh hath taken fright.
7De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
7Wherefore do the wicked live? They have become old, Yea, they have been mighty in wealth.
8Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
8Their seed is established, Before their face with them, And their offspring before their eyes.
9deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
9Their houses [are] peace without fear, Nor [is] a rod of God upon them.
10ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
10His bullock hath eaten corn, and doth not loath. His cow bringeth forth safely, And doth not miscarry.
11de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
11They send forth as a flock their sucklings, And their children skip,
12de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
12They lift [themselves] up at timbrel and harp, And rejoice at the sound of an organ.
13de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
13They wear out in good their days, And in a moment [to] Sheol go down.
14skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
14And they say to God, `Turn aside from us, And the knowledge of Thy ways We have not desired.
15Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
15What [is] the Mighty One that we serve Him? And what do we profit when we meet with Him?`
16Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
16Lo, not in their hand [is] their good, (The counsel of the wicked Hath been far from me.)
17Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
17How oft is the lamp of the wicked extinguished, And come on them doth their calamity? Pangs He apportioneth in His anger.
18så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
18They are as straw before wind, And as chaff a hurricane hath stolen away,
19Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
19God layeth up for his sons his sorrow, He giveth recompense unto him — and he knoweth.
20lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
20His own eyes see his destruction, And of the wrath of the Mighty he drinketh.
21Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
21For what [is] his delight in his house after him, And the number of his months cut off?
22Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
22To God doth [one] teach knowledge, And He the high doth judge?
23En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
23This [one] dieth in his perfect strength, Wholly at ease and quiet.
24hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
24His breasts have been full of milk, And marrow his bones doth moisten.
25med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
25And this [one] dieth with a bitter soul, And have not eaten with gladness.
26de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
26Together — on the dust they lie down, And the worm doth cover them over.
27Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
27Lo, I have known your thoughts, And the devices against me ye do wrongfully.
28når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
28For ye say, `Where [is] the house of the noble? And where the tent — The tabernacles of the wicked?`
29Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
29Have ye not asked those passing by the way? And their signs do ye not know?
30Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
30That to a day of calamity is the wicked spared. To a day of wrath they are brought.
31Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
31Who doth declare to his face his way? And [for] that which he hath done, Who doth give recompence to him?
32Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
32And he — to the graves he is brought. And over the heap a watch is kept.
33i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
33Sweet to him have been the clods of the valley, And after him every man he draweth, And before him there is no numbering.
34Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
34And how do ye comfort me [with] vanity, And in your answers hath been left trespass?