¹Og Elihu tog til Orde og sagde:

¹And Elihu answereth and saith:

²"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!

²Hear, O wise men, my words, And, O knowing ones, give ear to me.

³Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

³For the ear doth try words, And the palate tasteth to eat.

⁴lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

⁴Judgment let us choose for ourselves, Let us know among ourselves what [is] good.

⁵Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

⁵For Job hath said, `I have been righteous, And God hath turned aside my right,

⁶min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

⁶Against my right do I lie? Mortal [is] mine arrow — without transgression.`

⁷Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

⁷Who [is] a man like Job? He drinketh scoffing like water,

⁸søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

⁸And he hath travelled for company With workers of iniquity, So as to go with men of wickedness.

⁹Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

⁹For he hath said, `It doth not profit a man, When he delighteth himself with God.`

¹⁰Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

¹⁰Therefore, O men of heart, hearken to me; Far be it from God to do wickedness, And [from] the Mighty to do perverseness:

¹¹nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

¹¹For the work of man he repayeth to him, And according to the path of each He doth cause him to find.

¹²Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

¹²Yea, truly, God doth not do wickedly, And the Mighty doth not pervert judgment.

¹³Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

¹³Who hath inspected for Himself the earth? And who hath placed all the habitable world?

¹⁴Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

¹⁴If He doth set on him His heart, His spirit and his breath unto Him He gathereth.

¹⁵da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

¹⁵Expire doth all flesh together, And man to dust returneth.

¹⁶Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

¹⁶And if [there is] understanding, hear this, Give ear to the voice of my words.

¹⁷Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

¹⁷Yea, doth one hating justice govern? Or the Most Just dost thou condemn?

¹⁸Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

¹⁸Who hath said to a king — `Worthless,` Unto princes — `Wicked?`

¹⁹som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

¹⁹That hath not accepted the person of princes, Nor hath known the rich before the poor, For a work of His hands [are] all of them.

²⁰Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

²⁰[In] a moment they die, and at midnight Shake do people, and they pass away, And they remove the mighty without hand.

²¹Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

²¹For His eyes [are] on the ways of each, And all his steps He doth see.

²²der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

²²There is no darkness nor death-shade, For workers of iniquity to be hidden there;

²³Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

²³For He doth not suffer man any more, To go unto God in judgment,

²⁴han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

²⁴He breaketh the mighty — no searching! And He appointeth others in their stead.

²⁵Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

²⁵Therefore He knoweth their works, And He hath overturned by night, And they are bruised.

²⁶for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

²⁶As wicked He hath stricken them, In the place of beholders.

²⁷fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

²⁷Because that against right They have turned aside from after Him, And none of His ways have considered wisely,

²⁸så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

²⁸To cause to come in unto Him The cry of the poor, And the cry of the afflicted He heareth.

²⁹Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

²⁹And He giveth rest, and who maketh wrong? And hideth the face, and who beholdeth it? And in reference to a nation and to a man, [It is] the same.

³⁰for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

³⁰From the reigning of a profane man, From the snares of a people;

³¹Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

³¹For unto God hath any said: `I have taken away, I do not corruptly,

³²jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

³²Besides [that which] I see, shew Thou me, If iniquity I have done — I do not add?`

³³skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

³³By thee doth He recompense, That thou hast refused — That thou dost choose, and not I? And what thou hast known, speak.

³⁴Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

³⁴Let men of heart say to me, And a wise man is hearkening to me.

³⁵"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

³⁵Job — not with knowledge doth he speak, And his words [are] not with wisdom.

³⁶Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

³⁶My Father! let Job be tried — unto victory, Because of answers for men of iniquity,

³⁷Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"

³⁷For he doth add to his sin, Transgression among us he vomiteth, And multiplieth his sayings to God.