Danish

Young`s Literal Translation

Job

33

1Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
1And yet, I pray thee, O Job, Hear my speech and [to] all my words give ear.
2Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
2Lo, I pray thee, I have opened my mouth, My tongue hath spoken in the palate.
3mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
3Of the uprightness of my heart [are] my sayings, And knowledge have my lips clearly spoken.
4Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
4The Spirit of God hath made me, And the breath of the Mighty doth quicken me.
5Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
5If thou art able — answer me, Set in array before me — station thyself.
6Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
6Lo, I [am], according to thy word, for God, From the clay I — I also, have been formed.
7Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
7Lo, my terror doth not frighten thee, And my burden on thee is not heavy.
8Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
8Surely — thou hast said in mine ears, And the sounds of words I hear:
9"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
9`Pure [am] I, without transgression, Innocent [am] I, and I have no iniquity.
10men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
10Lo, occasions against me He doth find, He doth reckon me for an enemy to Him,
11han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
11He doth put in the stocks my feet, He doth watch all my paths.`
12Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
12Lo, [in] this thou hast not been righteous, I answer thee, that greater is God than man.
13Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
13Wherefore against Him hast thou striven, When [for] all His matters He answereth not?
14Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
14For once doth God speak, and twice, (He doth not behold it.)
15I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
15In a dream — a vision of night, In the falling of deep sleep on men, In slumberings on a bed.
16da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
16Then He uncovereth the ear of men, And for their instruction sealeth:
17for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
17To turn aside man [from] doing, And pride from man He concealeth.
18holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
18He keepeth back his soul from corruption, And his life from passing away by a dart.
19Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
19And he hath been reproved With pain on his bed, And the strife of his bones [is] enduring.
20Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
20And his life hath nauseated bread, And his soul desirable food.
21hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
21His flesh is consumed from being seen, And high are his bones, they were not seen!
22hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
22And draw near to the pit doth his soul, And his life to those causing death.
23Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
23If there is by him a messenger, An interpreter — one of a thousand, To declare for man his uprightness:
24og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
24Then He doth favour him and saith, `Ransom him from going down to the pit, I have found an atonement.`
25da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
25Fresher [is] his flesh than a child`s, He returneth to the days of his youth.
26Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
26He maketh supplication unto God, And He accepteth him. And he seeth His face with shouting, And He returneth to man His righteousness.
27Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
27He looketh on men, and saith, `I sinned, And uprightness I have perverted, And it hath not been profitable to me.
28Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
28He hath ransomed my soul From going over into the pit, And my life on the light looketh.`
29Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
29Lo, all these doth God work, Twice — thrice with man,
30for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
30To bring back his soul from the pit, To be enlightened with the light of the living.
31Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
31Attend, O Job, hearken to me, Keep silent, and I — I do speak.
32Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
32If there are words — answer me, Speak, for I have a desire to justify thee.
33hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
33If there are not — hearken thou to me, Keep silent, and I teach thee wisdom.