Danish

Young`s Literal Translation

Job

32

1Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
1And these three men cease from answering Job, for he [is] righteous in his own eyes,
2blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
2and burn doth the anger of Elihu son of Barachel the Buzite, of the family of Ram; against Job hath his anger burned, because of his justifying himself more than God;
3og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
3and against his three friends hath his anger burned, because that they have not found an answer, and condemn Job.
4Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
4And Elihu hath waited earnestly beside Job with words, for they are older than he in days.
5men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
5And Elihu seeth that there is no answer in the mouth of the three men, and his anger burneth.
6og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
6And Elihu son of Barachel the Buzite answereth and saith: — Young I [am] in days, and ye [are] age Therefore I have feared, And am afraid of shewing you my opinion.
7jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
7I said: Days do speak, And multitude of years teach wisdom.
8Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
8Surely a spirit is in man, And the breath of the Mighty One Doth cause them to understand.
9de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
9The multitude are not wise, Nor do the aged understand judgment.
10derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
10Therefore I have said: Hearken to me, I do shew my opinion — even I.
11Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
11Lo, I have waited for your words, I give ear unto your reasons, Till ye search out sayings.
12jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
12And unto you I attend, And lo, there is no reasoner for Job, [Or] answerer of his sayings among you.
13Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
13Lest ye say, We have found wisdom, God doth thrust him away, not man.
14Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
14And he hath not set in array words for me, And with your sayings I do not answer him.
15De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
15(They have broken down, They have not answered again, They removed from themselves words.
16Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
16And I have waited, but they do not speak, For they have stood still, They have not answered any more.)
17Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
17I answer, even I — my share, I shew my opinion — even I.
18Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
18For I have been full of words, Distressed me hath the spirit of my breast,
19som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
19Lo, my breast [is] as wine not opened, Like new bottles it is broken up.
20tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
20I speak, and there is refreshment to me, I open my lips and answer.
21Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
21Let me not, I pray you, accept the face of any, Nor unto man give flattering titles,
22thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
22For I have not known to give flattering titles, In a little doth my Maker take me away.