1Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
1Pray, call, is there any to answer thee? And unto which of the holy ones dost thou turn?
2Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
2For provocation slayeth the perverse, And envy putteth to death the simple,
3Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
3I — I have seen the perverse taking root, And I mark his habitation straightway,
4hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
4Far are his sons from safety, And they are bruised in the gate, And there is no deliverer.
5sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
5Whose harvest the hungry doth eat, And even from the thorns taketh it, And the designing swallowed their wealth.
6Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
6For sorrow cometh not forth from the dust, Nor from the ground springeth up misery.
7men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
7For man to misery is born, And the sparks go high to fly.
8Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
8Yet I — I inquire for God, And for God I give my word,
9som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
9Doing great things, and there is no searching. Wonderful, till there is no numbering.
10som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
10Who is giving rain on the face of the land, And is sending waters on the out-places.
11for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
11To set the low on a high place, And the mourners have been high [in] safety.
12han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
12Making void thoughts of the subtile, And their hands do not execute wisdom.
13som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
13Capturing the wise in their subtilty, And the counsel of wrestling ones was hastened,
14i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
14By day they meet darkness, And as night — they grope at noon.
15Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
15And He saveth the wasted from their mouth, And from a strong hand the needy,
16så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
16And there is hope to the poor, And perverseness hath shut her mouth.
17Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
17Lo, the happiness of mortal man, God doth reprove him: And the chastisement of the Mighty despise not,
18Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
18For He doth pain, and He bindeth up, He smiteth, and His hands heal.
19Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
19In six distresses He delivereth thee, And in seven evil striketh not on thee.
20han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
20In famine He hath redeemed thee from death, And in battle from the hands of the sword.
21du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
21When the tongue scourgeth thou art hid, And thou art not afraid of destruction, When it cometh.
22du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
22At destruction and at hunger thou mockest, And of the beast of the earth, Thou art not afraid.
23du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
23(For with sons of the field [is] thy covenant, And the beast of the field Hath been at peace with thee.)
24du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
24And thou hast known that thy tent [is] peace, And inspected thy habitation, and errest not,
25du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
25And hast known that numerous [is] Thy seed, And thine offspring as the herb of the earth;
26Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
26Thou comest in full age unto the grave, As the going up of a stalk in its season.
27Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
27Lo, this — we searched it out — it [is] right, hearken; And thou, know for thyself!