¹Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

¹When thou sittest to eat with a ruler, Thou considerest diligently that which [is] before thee,

²og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

²And thou hast put a knife to thy throat, If thou [art] a man of appetite.

³Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

³Have no desire to his dainties, seeing it [is] lying food.

⁴Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

⁴Labour not to make wealth, From thine own understanding cease, Dost thou cause thine eyes to fly upon it? Then it is not.

⁵Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

⁵For wealth maketh to itself wings, As an eagle it flieth to the heavens.

⁶Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

⁶Eat not the bread of an evil eye, And have no desire to his dainties,

⁷thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

⁷For as he hath thought in his soul, so [is] he, `Eat and drink,` saith he to thee, And his heart [is] not with thee.

⁸Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

⁸Thy morsel thou hast eaten thou dost vomit up, And hast marred thy words that [are] sweet.

⁹Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

⁹In the ears of a fool speak not, For he treadeth on the wisdom of thy words.

¹⁰Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

¹⁰Remove not a border of olden times, And into fields of the fatherless enter not,

¹¹thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

¹¹For their Redeemer [is] strong, He doth plead their cause with thee.

¹²Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

¹²Bring in to instruction thy heart, And thine ear to sayings of knowledge.

¹³Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

¹³Withhold not from a youth chastisement, When thou smitest him with a rod he dieth not.

¹⁴du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

¹⁴Thou with a rod smitest him, And his soul from Sheol thou deliverest.

¹⁵Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

¹⁵My son, if thy heart hath been wise, My heart rejoiceth, even mine,

¹⁶og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

¹⁶And my reins exult when thy lips speak uprightly.

¹⁷Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;

¹⁷Let not thy heart be envious at sinners, But — in the fear of Jehovah all the day.

¹⁸en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

¹⁸For, is there a posterity? Then thy hope is not cut off.

¹⁹Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

¹⁹Hear thou, my son, and be wise, And make happy in the way thy heart,

²⁰Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

²⁰Be not thou among quaffers of wine, Among gluttonous ones of flesh,

²¹thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

²¹For the quaffer and glutton become poor, And drowsiness clotheth with rags.

²²Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

²²Hearken to thy father, who begat thee, And despise not thy mother when she hath become old.

²³Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

²³Truth buy, and sell not, Wisdom, and instruction, and understanding,

²⁴Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

²⁴The father of the righteous rejoiceth greatly, The begetter of the wise rejoiceth in him.

²⁵din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

²⁵Rejoice doth thy father and thy mother, Yea, she that bare thee is joyful.

²⁶Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

²⁶Give, my son, thy heart to me, And let thine eyes watch my ways.

²⁷Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

²⁷For a harlot [is] a deep ditch, And a strange woman [is] a strait pit.

²⁸ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

²⁸She also, as catching prey, lieth in wait, And the treacherous among men she increaseth.

²⁹Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

²⁹Who hath wo? who hath sorrow? Who hath contentions? who hath plaint? Who hath wounds without cause? Who hath redness of eyes?

³⁰De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

³⁰Those tarrying by the wine, Those going in to search out mixed wine.

³¹Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

³¹See not wine when it showeth itself red, When it giveth in the cup its colour, It goeth up and down through the upright.

³²men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

³²Its latter end — as a serpent it biteth, And as a basilisk it stingeth.

³³dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

³³Thine eyes see strange women, And thy heart speaketh perverse things.

³⁴du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

³⁴And thou hast been as one lying down in the heart of the sea, And as one lying down on the top of a mast.

³⁵"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"

³⁵`They smote me, I have not been sick, They beat me, I have not known. When I awake — I seek it yet again!`