1Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
1Words of Lemuel a king, a declaration that his mother taught him:
2Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
2`What, my son? and what, son of my womb? And what, son of my vows?
3Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
3Give not to women thy strength, And thy ways to wiping away of kings.
4Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
4Not for kings, O Lemuel, Not for kings, to drink wine, And for princes a desire of strong drink.
5at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
5Lest he drink, and forget the decree, And change the judgment of any of the sons of affliction.
6Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
6Give strong drink to the perishing, And wine to the bitter in soul,
7lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
7He drinketh, and forgetteth his poverty, And his misery he remembereth not again.
8Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
8Open thy mouth for the dumb, For the right of all sons of change.
9luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
9Open thy mouth, judge righteously, Both the cause of the poor and needy!`
10Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
10A woman of worth who doth find? Yea, far above rubies [is] her price.
11Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
11The heart of her husband hath trusted in her, And spoil he lacketh not.
12Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
12She hath done him good, and not evil, All days of her life.
13Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
13She hath sought wool and flax, And with delight she worketh [with] her hands.
14Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
14She hath been as ships of the merchant, From afar she bringeth in her bread.
15Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
15Yea, she riseth while yet night, And giveth food to her household, And a portion to her damsels.
16Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
16She hath considered a field, and taketh it, From the fruit of her hands she hath planted a vineyard.
17Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
17She hath girded with might her loins, And doth strengthen her arms.
18Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
18She hath perceived when her merchandise [is] good, Her lamp is not extinguished in the night.
19Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
19Her hands she hath sent forth on a spindle, And her hands have held a distaff.
20Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
20Her hand she hath spread forth to the poor, Yea, her hands she sent forth to the needy.
21Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
21She is not afraid of her household from snow, For all her household are clothed [with] scarlet.
22Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
22Ornamental coverings she hath made for herself, Silk and purple [are] her clothing.
23Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
23Known in the gates is her husband, In his sitting with elders of the land.
24Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
24Linen garments she hath made, and selleth, And a girdle she hath given to the merchant.
25Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
25Strength and honour [are] her clothing, And she rejoiceth at a latter day.
26Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
26Her mouth she hath opened in wisdom, And the law of kindness [is] on her tongue.
27Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
27She [is] watching the ways of her household, And bread of sloth she eateth not.
28Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
28Her sons have risen up, and pronounce her happy, Her husband, and he praiseth her,
29"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
29`Many [are] the daughters who have done worthily, Thou hast gone up above them all.`
30Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
30The grace [is] false, and the beauty [is] vain, A woman fearing Jehovah, she may boast herself.
31Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
31Give ye to her of the fruit of her hands, And her works do praise her in the gates!