Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

102

1(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
1A Prayer of the afflicted when he is feeble, and before Jehovah poureth out his plaint. O Jehovah, hear my prayer, yea, my cry to Thee cometh.
2skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
2Hide not Thou Thy face from me, In a day of mine adversity, Incline unto me Thine ear, In the day I call, haste, answer me.
3Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
3For consumed in smoke have been my days, And my bones as a fire-brand have burned.
4mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
4Smitten as the herb, and withered, is my heart, For I have forgotten to eat my bread.
5Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
5From the voice of my sighing Hath my bone cleaved to my flesh.
6jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
6I have been like to a pelican of the wilderness, I have been as an owl of the dry places.
7om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
7I have watched, and I am As a bird alone on the roof.
8mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
8All the day mine enemies reproached me, Those mad at me have sworn against me.
9Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
9Because ashes as bread I have eaten, And my drink with weeping have mingled,
10over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
10From Thine indignation and Thy wrath, For Thou hast lifted me up, And dost cast me down.
11mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
11My days as a shadow [are] stretched out, And I — as the herb I am withered.
12Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
12And Thou, O Jehovah, to the age abidest, And Thy memorial to all generations.
13du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
13Thou — Thou risest — Thou pitiest Zion, For the time to favour her, For the appointed time hath come.
14thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
14For Thy servants have been pleased with her stones, And her dust they favour.
15Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
15And nations fear the name of Jehovah, And all kings of the earth Thine honour,
16thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
16For Jehovah hath builded Zion, He hath been seen in His honour,
17han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
17He turned unto the prayer of the destitute, And He hath not despised their prayer.
18For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
18This is written for a later generation, And the people created do praise Jah.
19thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
19For He hath looked From the high place of His sanctuary. Jehovah from heaven unto earth looked attentively,
20for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
20To hear the groan of the prisoner, To loose sons of death,
21at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
21To declare in Zion the name of Jehovah, And His praise in Jerusalem,
22når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
22In the peoples being gathered together, And the kingdoms — to serve Jehovah.
23Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
23He hath humbled in the way my power, He hath shortened my days.
24Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
24I say, `My God, take me not up in the midst of my days,` Through all generations [are] Thine years.
25Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
25Beforetime the earth Thou didst found, And the work of Thy hands [are] the heavens.
26de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
26They — They perish, and Thou remainest, And all of them as a garment become old, As clothing Thou changest them, And they are changed.
27som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
27And Thou [art] the same, and Thine years are not finished.
28Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
28The sons of Thy servants do continue, And their seed before Thee is established!