1(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
1By David. Bless, O my soul, Jehovah, And all my inward parts — His Holy Name.
2Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
2Bless, O my soul, Jehovah, And forget not all His benefits,
3Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
3Who is forgiving all thine iniquities, Who is healing all thy diseases,
4han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
4Who is redeeming from destruction thy life, Who is crowning thee — kindness and mercies,
5han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
5Who is satisfying with good thy desire, Renew itself as an eagle doth thy youth.
6HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
6Jehovah is doing righteousness and judgments For all the oppressed.
7Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
7He maketh known His ways to Moses, To the sons of Israel His acts.
8barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
8Merciful and gracious [is] Jehovah, Slow to anger, and abundant in mercy.
9han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
9Not for ever doth He strive, Nor to the age doth He watch.
10han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
10Not according to our sins hath He done to us, Nor according to our iniquities Hath He conferred benefits upon us.
11Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
11For, as the height of the heavens [is] above the earth, His kindness hath been mighty over those fearing Him.
12Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
12As the distance of east from west He hath put far from us our transgressions.
13Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
13As a father hath mercy on sons, Jehovah hath mercy on those fearing Him.
14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
14For He hath known our frame, Remembering that we [are] dust.
15som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
15Mortal man! as grass [are] his days, As a flower of the field so he flourisheth;
16når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
16For a wind hath passed over it, and it is not, And its place doth not discern it any more.
17Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
17And the kindness of Jehovah [Is] from age even unto age on those fearing Him, And His righteousness to sons` sons,
18for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
18To those keeping His covenant, And to those remembering His precepts to do them.
19HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
19Jehovah in the heavens Hath established His throne, And His kingdom over all hath ruled.
20Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
20Bless Jehovah, ye His messengers, Mighty in power — doing His word, To hearken to the voice of His Word.
21Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
21Bless Jehovah, all ye His hosts, His ministers — doing His pleasure.
22Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
22Bless Jehovah, all ye His works, In all places of His dominion. Bless, O my soul, Jehovah!