1(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
1A Song of the Ascents. Unto Jehovah in my distress I have called, And He answereth me.
2HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
2O Jehovah, deliver my soul from a lying lip, From a deceitful tongue!
3Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
3What doth He give to thee? And what doth He add to thee? O deceitful tongue!
4Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
4Sharp arrows of a mighty one, with broom-coals.
5Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
5Wo to me, for I have inhabited Mesech, I have dwelt with tents of Kedar.
6Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
6Too much hath my soul dwelt with him who is hating peace.
7Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
7I [am] peace, and when I speak they [are] for war!