1(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
1To the Overseer. — A Psalm of David. The heavens [are] recounting the honour of God, And the work of His hands The expanse [is] declaring.
2Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
2Day to day uttereth speech, And night to night sheweth knowledge.
3Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
3There is no speech, and there are no words. Their voice hath not been heard.
4når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
4Into all the earth hath their line gone forth, And to the end of the world their sayings, For the sun He placed a tent in them,
5som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
5And he, as a bridegroom, goeth out from his covering, He rejoiceth as a mighty one To run the path.
6rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
6From the end of the heavens [is] his going out, And his revolution [is] unto their ends, And nothing is hid from his heat.
7HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
7The law of Jehovah [is] perfect, refreshing the soul, The testimonies of Jehovah [are] stedfast, Making wise the simple,
8HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
8The precepts of Jehovah [are] upright, Rejoicing the heart, The command of Jehovah [is] pure, enlightening the eyes,
9HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
9The fear of Jehovah [is] clean, standing to the age, The judgments of Jehovah [are] true, They have been righteous — together.
10kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
10They are more desirable than gold, Yea, than much fine gold; and sweeter than honey, Even liquid honey of the comb.
11Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
11Also — Thy servant is warned by them, `In keeping them [is] a great reward.`
12Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
12Errors! who doth understand? From hidden ones declare me innocent,
13Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
13Also — from presumptuous ones keep back Thy servant, Let them not rule over me, Then am I perfect, And declared innocent of much transgression,
14Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
14Let the sayings of my mouth, And the meditation of my heart, Be for a pleasing thing before Thee, O Jehovah, my rock, and my redeemer!