¹(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

¹To the Overseer, to Jeduthun. — A Psalm of David. I have said, `I observe my ways, Against sinning with my tongue, I keep for my mouth a curb, while the wicked [is] before me.`

²Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

²I was dumb [with] silence, I kept silent from good, and my pain is excited.

³mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

³Hot [is] my heart within me, In my meditating doth the fire burn, I have spoken with my tongue.

⁴Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

⁴`Cause me to know, O Jehovah, mine end, And the measure of my days — what it [is],` I know how frail I [am].

⁵Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

⁵Lo, handbreadths Thou hast made my days, And mine age [is] as nothing before Thee, Only, all vanity [is] every man set up. Selah.

⁶Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

⁶Only, in an image doth each walk habitually, Only, [in] vain, they are disquieted, He heapeth up and knoweth not who gathereth them.

⁷Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

⁷And, now, what have I expected? O Lord, my hope — it [is] of Thee.

⁸Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

⁸From all my transgressions deliver me, A reproach of the fool make me not.

⁹Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

⁹I have been dumb, I open not my mouth, Because Thou — Thou hast done [it].

¹⁰Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

¹⁰Turn aside from off me Thy stroke, From the striving of Thy hand I have been consumed.

¹¹Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

¹¹With reproofs against iniquity, Thou hast corrected man, And dost waste as a moth his desirableness, Only, vanity [is] every man. Selah.

¹²Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

¹²Hear my prayer, O Jehovah, And [to] my cry give ear, Unto my tear be not silent, For a sojourner I [am] with Thee, A settler like all my fathers.

¹³Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

¹³Look from me, and I brighten up before I go and am not!