¹(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

¹A Psalm of David, `To cause to remember.` Jehovah, in Thy wrath reprove me not, Nor in Thy fury chastise me.

²Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

²For Thine arrows have come down on me, And Thou lettest down upon me Thy hand.

³Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

³Soundness is not in my flesh, Because of Thine indignation, Peace is not in my bones because of my sin.

⁴thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

⁴For mine iniquities have passed over my head, As a heavy burden — too heavy for me.

⁵Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

⁵Stunk — become corrupt have my wounds, Because of my folly.

⁶jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

⁶I have been bent down, I have been bowed down — unto excess, All the day I have gone mourning.

⁷Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

⁷For my flanks have been full of drought, And soundness is not in my flesh.

⁸jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

⁸I have been feeble and smitten — unto excess, I have roared from disquietude of heart.

⁹HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

⁹Lord, before Thee [is] all my desire, And my sighing from Thee hath not been hid.

¹⁰mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

¹⁰My heart [is] panting, my power hath forsaken me, And the light of mine eyes, Even they are not with me.

¹¹For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

¹¹My lovers and my friends over-against my plague stand. And my neighbours afar off have stood.

¹²de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

¹²And those seeking my soul lay a snare, And those seeking my evil Have spoken mischievous things, And they do deceits meditate all the day.

¹³Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

¹³And I, as deaf, hear not. And as a dumb one who openeth not his mouth.

¹⁴som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

¹⁴Yea, I am as a man who heareth not, And in his mouth are no reproofs.

¹⁵Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

¹⁵Because for Thee, O Jehovah, I have waited, Thou dost answer, O Lord my God.

¹⁶når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

¹⁶When I said, `Lest they rejoice over me, In the slipping of my foot against me they magnified themselves.

¹⁷Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

¹⁷For I am ready to halt, And my pain [is] before me continually.

¹⁸thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

¹⁸For mine iniquity I declare, I am sorry for my sin.

¹⁹Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

¹⁹And mine enemies [are] lively, They have been strong, and those hating me without cause, Have been multiplied.

²⁰som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

²⁰And those paying evil for good accuse me, Because of my pursuing good.

²¹HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

²¹Do not forsake me, O Jehovah, My God, be not far from me,

²²il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

²²Haste to help me, O Lord, my salvation!