Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

49

1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
1To the Overseer. — By sons of Korah. A Psalm. Hear this, all ye peoples, Give ear, all ye inhabitants of the world.
2både høj og lav, både rig og fattig!
2Both low and high, together rich and needy.
3Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
3My mouth speaketh wise things, And the meditations of my heart [are] things of understanding.
4jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
4I incline to a simile mine ear, I open with a harp my riddle:
5Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
5Why do I fear in days of evil? The iniquity of my supplanters doth compass me.
6de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
6Those trusting on their wealth, And in the multitude of their riches, Do shew themselves foolish.
7Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
7A brother doth no one at all ransom, He doth not give to God his atonement.
8- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
8And precious [is] the redemption of their soul, And it hath ceased — to the age.
9og aldrig få Graven at se;
9And still he liveth for ever, He seeth not the pit.
10nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
10For he seeth wise men die, Together the foolish and brutish perish, And have left to others their wealth.
11deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
11Their heart [is]: Their houses [are] to the age, Their tabernacles to all generations. They proclaimed their names over the lands.
12Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
12And man in honour doth not remain, He hath been like the beasts, they have been cut off.
13Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.
13This their way [is] folly for them, And their posterity with their sayings are pleased. Selah.
14I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
14As sheep for Sheol they have set themselves, Death doth afflict them, And the upright rule over them in the morning, And their form [is] for consumption. Sheol [is] a dwelling for him.
15Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
15Only, God doth ransom my soul from the hand of Sheol, For He doth receive me. Selah.
16Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
16Fear not, when one maketh wealth, When the honour of his house is abundant,
17thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
17For at his death he receiveth nothing, His honour goeth not down after him.
18Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
18For his soul in his life he blesseth, (And they praise thee when thou dost well for thyself.)
19han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
19It cometh to the generation of his fathers, For ever they see not the light.
20Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
20Man in honour, who understandest not, Hath been like the beasts, they have been cut off!