1(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
1To the Overseer. — `On the Dumb Dove far off.` — A secret treasure of David, in the Philistines` taking hold of him in Gath. Favour me, O God, for man swallowed me up, All the day fighting he oppresseth me,
2mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
2Mine enemies have swallowed up all the day, For many [are] fighting against me, O most High,
3Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
3The day I am afraid I am confident toward Thee.
4og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
4In God I praise His word, in God I have trusted, I fear not what flesh doth to me.
5De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
5All the day they wrest my words, Concerning me all their thoughts [are] for evil,
6De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
6They assemble, they hide, they watch my heels, When they have expected my soul.
7Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
7By iniquity they escape, In anger the peoples put down, O God.
8Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
8My wandering Thou hast counted, Thou — place Thou my tear in Thy bottle, Are they not in Thy book?
9Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
9Then turn back do mine enemies in the day I call. This I have known, that God [is] for me.
10Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
10In God I praise the word, In Jehovah I praise the word.
11Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
11In God I trusted, I fear not what man doth to me,
12Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
12On me, O God, [are] Thy vows, I repay thank-offerings to Thee.
13Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
13For Thou hast delivered my soul from death, Dost Thou not my feet from falling? To walk habitually before God in the light of the living!