¹(Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

¹To the Overseer. — `Concerning the Lily of Testimony,` a secret treasure of David, to teach, in his striving with Aram-Naharaim, and with Aram-Zobah, and Joab turneth back and smiteth Edom in the valley of Salt — twelve thousand. O God, Thou hadst cast us off, Thou hadst broken us — hadst been angry! — Thou dost turn back to us.

²du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

²Thou hast caused the land to tremble, Thou hast broken it, Heal its breaches, for it hath moved.

³Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

³Thou hast shewn Thy people a hard thing, Thou hast caused us to drink wine of trembling.

⁴Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

⁴Thou hast given to those fearing thee an ensign. To be lifted up as an ensign Because of truth. Selah.

⁵Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

⁵That Thy beloved ones may be drawn out, Save [with] Thy right hand, and answer us.

⁶Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

⁶God hath spoken in His holiness: I exult — I apportion Shechem, And the valley of Succoth I measure,

⁷mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

⁷Mine [is] Gilead, and mine [is] Manasseh, And Ephraim [is] the strength of my head, Judah [is] my lawgiver,

⁸Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

⁸Moab [is] my pot for washing, over Edom I cast my shoe, Shout, concerning me, O Philistia.

⁹Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

⁹Who doth bring me [to] a city of bulwarks? Who hath led me unto Edom?

¹⁰Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

¹⁰Is it not Thou, O God? hast Thou cast us off? And dost Thou not go forth, O God, with our hosts!

¹¹Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

¹¹Give to us help from adversity, And vain [is] the deliverance of man.

¹²Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

¹²In God we do mightily, And He treadeth down our adversaries!