¹(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

¹To the Overseer. — `Destroy not,` by David. — A secret treasure, in Saul`s sending, and they watch the house to put him to death. Deliver me from mine enemies, O my God, From my withstanders set me on high.

²fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

²Deliver me from workers of iniquity, And from men of blood save me.

³Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

³For, lo, they laid wait for my soul, Assembled against me are strong ones, Not my transgression nor my sin, O Jehovah.

⁴Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

⁴Without punishment they run and prepare themselves, Stir up to meet me, and see.

⁵Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

⁵And Thou, Jehovah, God of Hosts, God of Israel, Awake to inspect all the nations. Favour not any treacherous dealers of iniquity. Selah.

⁶Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

⁶They turn back at evening, They make a noise like a dog, And go round about the city.

⁷Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

⁷Lo, they belch out with their mouths, Swords [are] in their lips, for `Who heareth?`

⁸Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

⁸And Thou, O Jehovah dost laugh at them, Thou dost mock at all the nations.

⁹dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

⁹O my Strength, unto Thee I take heed, For God [is] my tower — the God of my kindness.

¹⁰med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

¹⁰God doth go before me, He causeth me to look on mine enemies.

¹¹Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

¹¹Slay them not, lest my people forget, Shake them by Thy strength, And bring them down, O Lord our shield.

¹²giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

¹²The sin of their mouth [is] a word of their lips, And they are captured in their pride, And from the curse and lying they recount.

¹³udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

¹³Consume in fury, consume and they are not, And they know that God is ruling in Jacob, To the ends of the earth. Selah.

¹⁴Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

¹⁴And they turn back at evening, They make a noise like a dog, And they go round about the city.

¹⁵vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

¹⁵They — they wander for food, If they are not satisfied — then they murmur.

¹⁶Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

¹⁶And I — I sing [of] Thy strength, And I sing at morn [of] Thy kindness, For thou hast been a tower to me, And a refuge for me in a day of adversity.

¹⁷Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

¹⁷O my Strength, unto Thee I sing praise, For God [is] my tower, the God of my kindness!