¹(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

¹A Psalm of David, in his being in the wilderness of Judah. O God, Thou [art] my God, earnestly do I seek Thee, Thirsted for Thee hath my soul, Longed for Thee hath my flesh, In a land dry and weary, without waters.

²(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

²So in the sanctuary I have seen Thee, To behold Thy strength and Thine honour.

³thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

³Because better [is] Thy kindness than life, My lips do praise Thee.

⁴Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

⁴So I bless Thee in my life, in Thy name I lift up my hands.

⁵Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

⁵As [with] milk and fatness is my soul satisfied, And [with] singing lips doth my mouth praise.

⁶når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

⁶If I have remembered Thee on my couch, In the watches — I meditate on Thee.

⁷thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

⁷For Thou hast been a help to me, And in the shadow of Thy wings I sing.

⁸Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

⁸Cleaved hath my soul after Thee, On me hath Thy right hand taken hold.

⁹Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

⁹And they who for desolation seek my soul, Go in to the lower parts of the earth.

¹⁰gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

¹⁰They cause him to run on the edge of the sword, A portion for foxes they are.

¹¹Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

¹¹And the king doth rejoice in God, Boast himself doth every one swearing by Him, But stopped is the mouth of those speaking lies!