Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

69

1(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
1To the Overseer. — `On the Lilies,` by David. Save me, O God, for come have waters unto the soul.
2jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
2I have sunk in deep mire, And there is no standing, I have come into the depths of the waters, And a flood hath overflown me.
3træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
3I have been wearied with my calling, Burnt hath been my throat, Consumed have been mine eyes, waiting for my God.
4flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
4Those hating me without cause Have been more than the hairs of my head, Mighty have been my destroyers, My lying enemies, That which I took not away — I bring back.
5Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
5O God, Thou — Thou hast known Concerning my overturn, And my desolations from Thee have not been hid.
6Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
6Let not those waiting on Thee be ashamed because of me, O Lord, Jehovah of Hosts, Let not those seeking Thee Blush because of me, O God of Israel.
7Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
7For because of Thee I have borne reproach, Shame hath covered my face.
8fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
8A stranger I have been to my brother, And a foreigner to sons of my mother.
9Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
9For zeal for Thy house hath consumed me, And the reproaches of Thy reproachers Have fallen upon me.
10jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
10And I weep in the fasting of my soul, And it is for a reproach to me.
11i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
11And I make my clothing sackcloth, And I am to them for a simile.
12De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
12Those sitting at the gate meditate concerning me, And those drinking strong drink, Play on instruments.
13Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
13And I — my prayer [is] to Thee, O Jehovah, A time of good pleasure, O God, In the abundance of Thy kindness, Answer me in the truth of Thy salvation.
14Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
14Deliver me from the mire, and let me not sink, Let me be delivered from those hating me, And from deep places of waters.
15lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
15Let not a flood of waters overflow me, Nor let the deep swallow me up, Nor let the pit shut her mouth upon me.
16Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
16Answer me, O Jehovah, for good [is] Thy kindness, According to the abundance Of Thy mercies turn Thou unto me,
17dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
17And hide not Thy face from Thy servant, For I am in distress — haste, answer me.
18kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
18Be near unto my soul — redeem it, Because of mine enemies ransom me.
19Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
19Thou — Thou hast known my reproach, And my shame, and my blushing, Before Thee [are] all mine adversaries.
20Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
20Reproach hath broken my heart, and I am sick, And I look for a bemoaner, and there is none, And for comforters, and I have found none.
21de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
21And they give for my food gall, And for my thirst cause me to drink vinegar.
22Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
22Their table before them is for a snare, And for a recompence — for a trap.
23lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
23Darkened are their eyes from seeing, And their loins continually shake Thou.
24Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
24Pour upon them Thine indignation, And the fierceness of Thine anger doth seize them.
25deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
25Their tower is desolated, In their tents there is no dweller.
26Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
26For they have pursued him Thou hast smitten, And recount of the pain of Thy pierced ones.
27Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
27Give punishment for their iniquity, And they enter not into Thy righteousness.
28lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
28They are blotted out of the book of life, And with the righteous are not written.
29Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
29And I [am] afflicted and pained, Thy salvation, O God, doth set me on high.
30Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
30I praise the name of God with a song, And I magnify Him with thanksgiving,
31det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
31And it is better to Jehovah than an ox, A bullock — horned — hoofed.
32Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
32The humble have seen — they rejoice, Ye who seek God — and your heart liveth.
33Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
33For Jehovah hearkeneth unto the needy, And His bound ones He hath not despised.
34Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
34The heavens and earth do praise Him, Seas, and every moving thing in them.
35thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
35For God doth save Zion, And doth build the cities of Judah, And they have dwelt there, and possess it.
36hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
36And the seed of His servants inherit it, And those loving His name dwell in it!