¹HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

¹In Thee, O Jehovah, I have trusted, Let me not be ashamed to the age.

²Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

²In Thy righteousness Thou dost deliver me, And dost cause me to escape, Incline unto me Thine ear, and save me.

³red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

³Be to me for a rock — a habitation, To go in continually, Thou hast given command to save me, For my rock and my bulwark [art] Thou.

⁴Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

⁴O my God, cause me to escape From the hand of the wicked, From the hand of the perverse and violent.

⁵thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

⁵For Thou [art] my hope, O Lord Jehovah, My trust from my youth.

⁶fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

⁶By Thee I have been supported from the womb, From my mother`s bowels Thou dost cut me out, In Thee [is] my praise continually.

⁷For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

⁷As a wonder I have been to many, And Thou [art] my strong refuge.

⁸min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

⁸Filled is my mouth [with] Thy praise, All the day [with] Thy beauty.

⁹Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

⁹Cast me not off at the time of old age, According to the consumption of my power forsake me not.

¹⁰thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

¹⁰For mine enemies have spoken against me, And those watching my soul have taken counsel together,

¹¹"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

¹¹Saying, `God hath forsaken him, Pursue and catch him, for there is no deliverer.`

¹²Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

¹²O God, be not far from me, O my God, for my help make haste.

¹³lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

¹³They are ashamed, they are consumed, Who are opposing my soul, They are covered [with] reproach and blushing, Who are seeking my evil,

¹⁴Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

¹⁴And I continually do wait with hope, And have added unto all Thy praise.

¹⁵min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

¹⁵My mouth recounteth Thy righteousness, All the day Thy salvation, For I have not known the numbers.

¹⁶Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

¹⁶I come in the might of the Lord Jehovah, I mention Thy righteousness — Thine only.

¹⁷Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

¹⁷God, Thou hast taught me from my youth, And hitherto I declare Thy wonders.

¹⁸indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

¹⁸And also unto old age and grey hairs, O God, forsake me not, Till I declare Thy strength to a generation, To every one that cometh Thy might.

¹⁹Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

¹⁹And Thy righteousness, O God, [is] unto the heights, Because Thou hast done great things, O God, who [is] like Thee?

²⁰Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

²⁰Because Thou hast showed me many and sad distresses, Thou turnest back — Thou revivest me, And from the depths of the earth, Thou turnest back — Thou bringest me up.

²¹du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

²¹Thou dost increase my greatness, And Thou surroundest — Thou comfortest me,

²²Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

²²I also thank Thee with a vessel of psaltery, Thy truth, O my God, I sing to Thee with a harp, O Holy One of Israel,

²³juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

²³My lips cry aloud when I sing praise to Thee, And my soul that Thou hast redeemed,

²⁴også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

²⁴My tongue also all the day uttereth Thy righteousness, Because ashamed — because confounded, Have been those seeking my evil!