1(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
1A Song, a Psalm, by sons of Korah, to the Overseer, `Concerning the Sickness of Afflictions.` — An instruction, by Heman the Ezrahite. O Jehovah, God of my salvation, Daily I have cried, nightly before Thee,
2lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
2My prayer cometh in before Thee, Incline Thine ear to my loud cry,
3Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
3For my soul hath been full of evils, And my life hath come to Sheol.
4jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
4I have been reckoned with those going down [to] the pit, I have been as a man without strength.
5kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
5Among the dead — free, As pierced ones lying in the grave, Whom Thou hast not remembered any more, Yea, they by Thy hand have been cut off.
6Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
6Thou hast put me in the lowest pit, In dark places, in depths.
7tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
7Upon me hath Thy fury lain, And [with] all Thy breakers Thou hast afflicted. Selah.
8Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
8Thou hast put mine acquaintance far from me, Thou hast made me an abomination to them, Shut up — I go not forth.
9mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
9Mine eye hath grieved because of affliction, I called Thee, O Jehovah, all the day, I have spread out unto Thee my hands.
10Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
10To the dead dost Thou do wonders? Do Rephaim rise? do they thank Thee? Selah.
11Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
11Is Thy kindness recounted in the grave? Thy faithfulness in destruction?
12Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
12Are Thy wonders known in the darkness? And Thy righteousness in the land of forgetfulness?
13Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
13And I, unto Thee, O Jehovah, I have cried, And in the morning doth my prayer come before Thee.
14Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
14Why, O Jehovah, castest Thou off my soul? Thou hidest Thy face from me.
15Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
15I [am] afflicted, and expiring from youth, I have borne Thy terrors — I pine away.
16din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
16Over me hath Thy wrath passed, Thy terrors have cut me off,
17som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
17They have surrounded me as waters all the day, They have gone round against me together,
18Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
18Thou hast put far from me lover and friend, Mine acquaintance [is] the place of darkness!