1(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
1To the Overseer, `On the Death of Labben.` — A Psalm of David. I confess, O Jehovah, with all my heart, I recount all Thy wonders,
2glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
2I rejoice and exult in Thee, I praise Thy Name, O Most High.
3fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
3In mine enemies turning backward, they stumble and perish from Thy face.
4Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
4For Thou hast done my judgment and my right. Thou hast sat on a throne, A judge of righteousness.
5Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
5Thou hast rebuked nations, Thou hast destroyed the wicked, Their name Thou hast blotted out to the age and for ever.
6Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
6O thou Enemy, Finished have been destructions for ever, As to cities thou hast plucked up, Perished hath their memorial with them.
7Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
7And Jehovah to the age abideth, He is preparing for judgment His throne.
8skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
8And He judgeth the world in righteousness, He judgeth the peoples in uprightness.
9HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
9And Jehovah is a tower for the bruised, A tower for times of adversity.
10og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
10They trust in Thee who do know Thy name, For Thou hast not forsaken Those seeking Thee, O Jehovah.
11Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
11Sing ye praise to Jehovah, inhabiting Zion, Declare ye among the peoples His acts,
12Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
12For He who is seeking for blood Them hath remembered, He hath not forgotten the cry of the afflicted.
13"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
13Favour me, O Jehovah, See mine affliction by those hating me, Thou who liftest me up from the gates of death,
14at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
14So that I recount all Thy praise, In the gates of the daughter of Zion. I rejoice on Thy salvation.
15Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
15Sunk have nations in a pit they made, In a net that they hid hath their foot been captured.
16HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
16Jehovah hath been known, Judgment He hath done, By a work of his hands Hath the wicked been snared. Meditation. Selah.
17Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
17The wicked do turn back to Sheol, All nations forgetting God.
18Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
18For not for ever is the needy forgotten, The hope of the humble lost to the age.
19Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
19Rise, O Jehovah, let not man be strong, Let nations be judged before Thy face.
20HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
20Appoint, O Jehovah, a director to them, Let nations know they [are] men! Selah.