¹HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

¹God of vengeance — Jehovah! God of vengeance, shine forth.

²stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

²Be lifted up, O Judge of the earth, Send back a recompence on the proud.

³Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

³Till when [do] the wicked, O Jehovah? Till when do the wicked exult?

⁴De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

⁴They utter — they speak an old saw, All working iniquity do boast themselves.

⁵de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

⁵Thy people, O Jehovah, they bruise, And Thine inheritance they afflict.

⁶de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

⁶Widow and sojourner they slay, And fatherless ones they murder.

⁷de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

⁷And they say, `Jehovah doth not see, And the God of Jacob doth not consider.`

⁸Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

⁸Consider, ye brutish among the people, And ye foolish, when do ye act wisely?

⁹Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

⁹He who planteth the ear doth He not hear? He who formeth the eye doth He not see?

¹⁰Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

¹⁰He who is instructing nations, Doth He not reprove? He who is teaching man knowledge [is] Jehovah.

¹¹HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

¹¹He knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.

¹²Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

¹²O the happiness of the man Whom Thou instructest, O Jah, And out of Thy law teachest him,

¹³for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

¹³To give rest to him from days of evil, While a pit is digged for the wicked.

¹⁴thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

¹⁴For Jehovah leaveth not His people, And His inheritance forsaketh not.

¹⁵Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

¹⁵For to righteousness judgment turneth back, And after it all the upright of heart,

¹⁶Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

¹⁶Who riseth up for me with evil doers? Who stationeth himself for me with workers of iniquity?

¹⁷Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

¹⁷Unless Jehovah [were] a help to me, My soul had almost inhabited silence.

¹⁸Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

¹⁸If I have said, `My foot hath slipped,` Thy kindness, O Jehovah, supporteth me.

¹⁹da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

¹⁹In the abundance of my thoughts within me, Thy comforts delight my soul.

²⁰står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

²⁰Is a throne of mischief joined [with] Thee? A framer of perverseness by statute?

²¹Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

²¹They decree against the soul of the righteous, And innocent blood declare wicked.

²²HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

²²And Jehovah is for a high place to me, And my God [is] for a rock — my refuge,

²³han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

²³And turneth back on them their iniquity, And in their wickedness cutteth them off; Jehovah our God doth cut them off!