¹Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra HERREN.

¹ "Os bydd gu373?r yn ysgaru ei wraig, a hithau'n ei adael ac yn mynd yn eiddo i arall, a ddychwel ef ati? Oni halogid y tir yn ddirfawr trwy hyn? Yr wyt wedi puteinio gyda chariadon lawer, ond a fyddi'n dychwelyd ataf?" medd yr ARGLWYDD.

²Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både ved din Utugt og Ondskab,

² "Cod dy olwg i'r moelydd, ac edrych am fan na phuteiniaist ynddo; disgwyliaist amdanynt ger y ffyrdd, fel Arab yn yr anialwch; halogaist y tir �'th buteindra, ac �'th ddrygioni.

³en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.

³ Ataliwyd y glawogydd, ac ni ddaeth y cawodydd diweddar; ond talcen putain oedd gennyt, a gwrthodaist gywilyddio.

⁴Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.

⁴ Ac onid wyt yn awr yn galw arnaf, 'Fy nhad, cyfaill fy ieuenctid wyt ti �

⁵Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.

⁵ a fydd ef yn ddig hyd byth? a geidw ef lid bob amser?' Fel hyn y lleferaist, ond gwnaethost ddrygioni hyd y gellaist."

⁶HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.

⁶ Dywedodd yr ARGLWYDD wrthyf yn nyddiau'r Brenin Joseia, "A welaist ti'r hyn a wnaeth Israel anffyddlon? Bu'n rhodianna ar bob bryn uchel a than bob pren gwyrddlas, a phuteinio yno.

⁷Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda;

⁷ Dywedais, 'Wedi iddi wneud hyn i gyd, fe ddychwel ataf.' Ond ni ddychwelodd, a gwelodd ei chwaer dwyllodrus Jwda hynny.

⁸hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.

⁸ Gwelodd mai'n unig oherwydd i Israel anffyddlon odinebu y gollyngais hi, a rhoi iddi ei llythyr ysgar; er hynny nid ofnodd Jwda, ei chwaer dwyllodrus, ond aeth hithau hefyd a phuteinio.

⁹Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.

⁹ Halogodd y tir trwy buteinio mor rhwydd, gan odinebu gyda maen a chyda phren.

¹⁰Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra HERREN.

¹⁰ Ac er hyn oll ni ddychwelodd ei chwaer dwyllodrus Jwda ataf fi �'i holl galon, ond mewn rhagrith," medd yr ARGLWYDD.

¹¹Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.

¹¹ Dywedodd yr ARGLWYDD wrthyf, "Fe'i cyfiawnhaodd Israel anffyddlon ei hun rhagor Jwda dwyllodrus.

¹²Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt på Vrede;

¹² Dos a chyhoedda'r geiriau hyn tua'r gogledd, a dywed: 'Dychwel, Israel anffyddlon,' medd yr ARGLWYDD. 'Ni fwriaf fy llid arnoch, canys ffyddlon wyf fi,' medd yr ARGLWYDD. 'Ni fyddaf ddig hyd byth.

¹³men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra HERREN.

¹³ Yn unig cydnebydd dy gamwedd, iti wrthryfela yn erbyn yr ARGLWYDD dy Dduw, ac afradu dy ffafrau i ddieithriaid dan bob pren gwyrddlas, heb wrando ar fy llais,' medd yr ARGLWYDD.

¹⁴Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,

¹⁴ "Dychwelwch, blant anffyddlon," medd yr ARGLWYDD, "oherwydd myfi a'ch piau chwi, ac fe'ch cymeraf bob yn un o ddinas a bob yn ddau o lwyth, a'ch dwyn i Seion.

¹⁵og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.

¹⁵ Yno y rhof i chwi fugeiliaid wrth fodd fy nghalon, a phorthant chwi � gwybodaeth a deall.

¹⁶Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.

¹⁶ Wedi i chwi amlhau a chynyddu yn y wlad, fe ddaw amser," medd yr ARGLWYDD, "pan na ddywedir mwyach, 'Arch cyfamod yr ARGLWYDD', ac ni ddaw i feddwl neb gofio amdani nac ymweld � hi, ac ni wneir hynny mwyach.

¹⁷På hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.

¹⁷ Yr adeg honno galwant Jerwsalem yn orsedd yr ARGLWYDD, ac ymgasgla ati'r holl genhedloedd yno at enw'r ARGLWYDD yn Jerwsalem; ac ni rodiant mwyach yn �l ystyfnigrwydd eu calon ddrygionus.

¹⁸I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.

¹⁸ Yn y dyddiau hynny fe � tu375? Jwda at du375? Israel, a d�nt ynghyd o dir y gogledd i'r tir y perais i'ch hynafiaid ei etifeddu.

¹⁹Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"

¹⁹ "Dywedais, 'Sut y gosodaf di ymhlith y plant, i roi i ti dir dymunol, ac etifeddiaeth orau'r cenhedloedd?' A dywedais, 'Fe'm gelwi, "Fy nhad", ac ni throi ymaith oddi ar fy �l.'

²⁰Men som en Kvinde sviger sin Ven, så sveg du mig, Israels Hus, så lyder det fra HERREN.

²⁰ Yn ddiau, fel y bydd gwraig yn anffyddlon i'w chymar, felly, du375? Israel, y buoch yn anffyddlon i mi," medd yr ARGLWYDD.

²¹Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.

²¹ Clyw! Ar y moelydd clywir wylofain ac ymbil tu375? Israel, am iddynt wyro eu ffordd ac anghofio'r ARGLWYDD eu Duw.

²²Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.

²² "Dychwelwch, blant anffyddlon; iach�f eich ysbryd anffyddlon." "Wele, fe ddown atat, oherwydd ti yw'r ARGLWYDD ein Duw.

²³Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.

²³ Diau y daw oferedd o gyfeddach y bryniau a'r mynyddoedd, ond yn yr ARGLWYDD ein Duw y mae iachawdwriaeth Israel.

²⁴Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.

²⁴ Y mae'r gwarth wedi ysu llafur ein hynafiaid o'n hieuenctid: eu defaid a'u gwartheg, eu meibion a'u merched.

²⁵Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.

²⁵ Gorweddwn yn ein gwarth, a'n cywilydd wedi ein hamd�i. Yr ydym wedi pechu yn erbyn yr ARGLWYDD ein Duw, nyni a'n hynafiaid, o'n hieuenctid hyd y dydd heddiw, ac ni wrandawsom ar lais yr ARGLWYDD ein Duw."