¹Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

¹ Paid � chenfigennu wrth bobl ddrwg, na dymuno bod yn eu cwmni;

²thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.

² oherwydd y maent hwy'n meddwl am drais, a'u genau'n s�n am drybini.

³Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,

³ Fe adeiledir tu375? trwy ddoethineb, a'i sicrhau trwy wybodaeth.

⁴ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.

⁴ Trwy ddeall y llenwir ystafelloedd � phob eiddo gwerthfawr a dymunol.

⁵Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.

⁵ Y mae'r doeth yn fwy grymus na'r cryf, a'r un deallus na'r un nerthol;

⁶Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

⁶ oherwydd gelli drefnu dy frwydr � medrusrwydd, a chael buddugoliaeth � llawer o gynghorwyr.

⁷Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

⁷ Y mae doethineb allan o gyrraedd y ffu373?l; nid yw'n agor ei geg yn y porth.

⁸Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

⁸ Bydd yr un sy'n cynllunio i wneud drwg yn cael ei alw yn ddichellgar.

⁹Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

⁹ Y mae dichell y ffu373?l yn bechod, ac y mae pobl yn ffieiddio'r gwatwarwr.

¹⁰Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.

¹⁰ Os torri dy galon yn nydd cyfyngder, yna y mae dy nerth yn wan.

¹¹Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

¹¹ Achub y rhai a ddygir i farwolaeth; rho gymorth i'r rhai a lusgir i'w lladd.

¹²Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

¹² Os dywedi, "Ni wyddem ni am hyn", onid yw'r un sy'n pwyso'r galon yn deall? Y mae'r un sy'n dy wylio yn gwybod, ac yn talu i bob un yn �l ei waith.

¹³Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

¹³ Fy mab, bwyta f�l, oherwydd y mae'n dda, ac y mae diliau m�l yn felys i'th enau.

¹⁴vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

¹⁴ Felly y mae deall a doethineb i'th fywyd; os cei hwy, yna y mae iti ddyfodol, ac ni thorrir ymaith dy obaith.

¹⁵Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;

¹⁵ Paid � llechu fel drwgweithredwr wrth drigfan y cyfiawn, a phaid ag ymosod ar ei gartref.

¹⁶thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.

¹⁶ Er i'r cyfiawn syrthio seithwaith, eto fe gyfyd; ond fe feglir y drygionus gan adfyd.

¹⁷Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

¹⁷ Paid � llawenhau pan syrth dy elyn, nac ymfalch�o pan feglir ef,

¹⁸at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

¹⁸ rhag i'r ARGLWYDD weld, a bod yn anfodlon, a throi ei ddig oddi wrtho.

¹⁹Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;

¹⁹ Na fydd ddig wrth y rhai drygionus, na chenfigennu wrth y rhai sy'n gwneud drwg.

²⁰thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

²⁰ Oherwydd nid oes dyfodol i neb drwg, a diffoddir goleuni'r drygionus.

²¹Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

²¹ Fy mab, ofna'r ARGLWYDD a'r brenin; paid � bod yn anufudd iddynt,

²²thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

²² oherwydd fe ddaw dinistr sydyn oddi wrthynt, a phwy a u373?yr y distryw a achosant ill dau?

²³Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

²³ Dyma hefyd eiriau'r doethion: Nid yw'n iawn dangos ffafr mewn barn.

²⁴Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;

²⁴ Pwy bynnag a ddywed wrth yr euog, "Yr wyt yn ddieuog", fe'i melltithir gan bobloedd a'i gollfarnu gan genhedloedd.

²⁵men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

²⁵ Ond caiff y rhai sy'n eu ceryddu foddhad, a daw gwir fendith arnynt.

²⁶Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.

²⁶ Y mae rhoi ateb gonest fel rhoi cusan ar wefusau.

²⁷Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!

²⁷ Rho drefn ar dy waith y tu allan, a threfna'r hyn sydd yn dy gae, ac yna adeilada dy du375?.

²⁸Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;

²⁸ Paid � thystio yn erbyn dy gymydog yn ddiachos, na thwyllo �'th eiriau.

²⁹sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."

²⁹ Paid � dweud, "Gwnaf iddo fel y gwnaeth ef i mi; talaf iddo yn �l ei weithred."

³⁰Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

³⁰ Euthum heibio i faes un diog, ac i winllan un disynnwyr,

³¹se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.

³¹ a sylwais eu bod yn llawn drain, a danadl drostynt i gyd, a'u mur o gerrig wedi ei chwalu.

³²Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:

³² Edrychais arnynt ac ystyried; sylwais a dysgu gwers:

³³Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

³³ ychydig gwsg, ychydig hepian, ychydig blethu dwylo i orffwys,

³⁴Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

³⁴ a daw tlodi atat fel dieithryn creulon, ac angen fel gu373?r arfog.