Danish

Esperanto

Proverbs

29

1Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
1Se homo ofte admonita restos obstina, Li subite pereos sen ia helpo.
2Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
2Kiam altigxas virtuloj, la popolo gxojas; Sed kiam regas malvirtulo, la popolo gxemas.
3Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
3Homo, kiu amas sagxon, gxojigas sian patron; Sed kiu komunikigxas kun malcxastulinoj, tiu disperdas sian havon.
4Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
4Regxo per justeco fortikigas la landon; Sed donacamanto gxin ruinigas.
5Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
5Homo, kiu flatas al sia proksimulo, Metas reton antaux liaj piedoj.
6I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
6Per sia pekado malbona homo sin implikas; Sed virtulo triumfas kaj gxojas.
7Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
7Virtulo penas ekkoni la aferon de malricxuloj; Sed malvirtulo ne povas kompreni.
8Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
8Homoj blasfemantaj indignigas urbon; Sed sagxuloj kvietigas koleron.
9Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
9Se sagxa homo havas jugxan aferon kun homo malsagxa, Tiam, cxu li koleras, cxu li ridas, li ne havas trankvilon.
10De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
10Sangaviduloj malamas senkulpulon; Sed virtuloj zorgas pri lia vivo.
11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
11Sian tutan koleron aperigas malsagxulo; Sed sagxulo gxin retenas.
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
12Se reganto atentas mensogon, Tiam cxiuj liaj servantoj estas malvirtuloj.
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
13Malricxulo kaj procentegisto renkontigxas; La Eternulo donas lumon al la okuloj de ambaux.
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
14Se regxo jugxas juste malricxulojn, Lia trono fortikigxas por cxiam.
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
15Kano kaj instruo donas sagxon; Sed knabo, lasita al si mem, hontigas sian patrinon.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
16Kiam altigxas malvirtuloj, tiam multigxas krimoj; Sed virtuloj vidos ilian falon.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
17Punu vian filon, kaj li vin trankviligos, Kaj li donos gxojon al via animo.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
18Se ne ekzistas profetaj predikoj, tiam popolo farigxas sovagxa; Sed bone estas al tiu, kiu observas la legxojn.
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
19Per vortoj sklavo ne instruigxas; CXar li komprenas, sed ne obeas.
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
20CXu vi vidas homon, kiu tro rapidas kun siaj vortoj? Estas pli da espero por malsagxulo ol por li.
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
21Se oni de infaneco kutimigas sklavon al dorlotigxado, Li poste farigxas neregebla.
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
22Kolerema homo kauxzas malpacojn, Kaj flamigxema kauxzas multajn pekojn.
23Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
23La fiereco de homo lin malaltigos; Sed humilulo atingos honoron.
24Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
24Kiu dividas kun sxtelisto, tiu malamas sian animon; Li auxdas la jxuron kaj nenion diras.
25Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
25Timo antaux homoj faligas en reton; Sed kiu fidas la Eternulon, tiu estas sxirmita.
26Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
26Multaj sercxas favoron de reganto; Sed la sorto de homo dependas de la Eternulo.
27Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
27Maljusta homo estas abomenajxo por virtuloj; Kaj kiu iras la gxustan vojon, tiu estas abomenajxo por malvirtulo.