¹Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

¹Ajalku sudah dekat, hampir putuslah napasku; hanyalah kuburan yang tinggal bagiku.

²visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

²Orang menjadikan aku bahan ejekan; kulihat betapa mereka melontarkan sindiran.

³Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

³Aku ini jujur, ya Allah. Percayalah padaku! Siapa lagi yang dapat menyokong perkataanku?

⁴Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

⁴Kaututup hati mereka sehingga tak mengerti; jangan sampai mereka menundukkan aku kini.

⁵den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

⁵Menurut pepatah, siapa mengadukan teman demi keuntungan, anak-anaknya sendiri akan menerima pembalasan.

⁶Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

⁶Kini aku disindir dengan pepatah itu; mereka datang untuk meludahi mukaku.

⁷mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

⁷Mataku kabur karena dukacita; seluruh tubuhku kurus merana.

⁸retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

⁸Orang yang saleh, terkejut dan heran; orang yang tak bersalah, menganggap aku tidak bertuhan.

⁹men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

⁹Orang yang baik dan yang tidak bersalah, makin yakin cara hidupnya berkenan kepada Allah.

¹⁰Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

¹⁰Tapi seandainya kamu semua datang ke mari, tak seorang bijaksana pun yang akan kudapati.

¹¹Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

¹¹Hari-hariku telah lalu, gagallah segala rencanaku; hilang pula semua cita-cita hatiku.

¹²Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

¹²Tetapi sahabat-sahabatku berkata, 'Malam itu siang dan terang hampir tiba.' Namun aku tahu dalam hatiku bahwa tetap gelaplah keadaanku.

¹³vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

¹³Hanya dunia mautlah yang kuharapkan, di sanalah aku akan tidur dalam kegelapan.

¹⁴Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

¹⁴Kuburku kunamakan "Ayahku", dan cacing-cacing pemakan tubuhku kusebut "Ibu" dan "Saudara perempuanku".

¹⁵Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

¹⁵Di manakah harapan bagiku; siapa melihat adanya bahagia untukku?

¹⁶Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?

¹⁶Apabila aku turun ke dunia orang mati, aku tidak mempunyai harapan lagi."