¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Tetapi Ayub menjawab, "Seringkali kudengar pendapat demikian; penghiburanmu hanyalah siksaan.

²"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

²(16:1)

³Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

³Kapankah omong kosong itu kamu hentikan? Apa yang merangsang kamu untuk memberi jawaban?

⁴Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

⁴Seandainya kamu ini aku, dan aku kamu, aku pun dapat bicara sama seperti itu. Kubanjiri kamu dengan penuturan; kepalaku akan kugeleng-gelengkan.

⁵styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

⁵Hatimu akan kukuatkan dengan berbagai anjuran; kata-kataku akan memberi penghiburan.

⁶Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

⁶Kalau aku bicara, deritaku tidak reda; jika aku berdiam diri, apa pula gunanya?

⁷Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

⁷Allah, membuat aku kepayahan; seluruh keluargaku telah dibinasakan.

⁸at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

⁸Dia menentang dan menangkap aku. Sekarang kurus keringlah tubuhku, dan bagi banyak orang itulah buktinya bahwa aku telah berdosa.

⁹Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

⁹Dengan geram Allah merobek-robek tubuhku; dengan sangat benci Ia memandang aku.

¹⁰de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

¹⁰Orang-orang mengejek aku dengan mulut terbuka lebar; aku dikeroyok dan pipiku ditampar.

¹¹Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

¹¹Allah menyerahkan aku kepada orang durhaka; aku dijatuhkan-Nya ke tangan orang durjana.

¹²Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

¹²Tadinya hidupku aman dan sentosa, tapi Allah menyerang aku dengan tiba-tiba. Tengkukku dicengkeram-Nya dan aku dicampakkan; dijadikan-Nya aku sasaran untuk latihan.

¹³hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

¹³Tanpa rasa iba Ia terus memanah aku, sehingga terburailah isi perutku.

¹⁴Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

¹⁴Ia menyerbu seperti seorang pejuang, dan melukai aku dengan berulang-ulang.

¹⁵Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

¹⁵Aku memakai karung tanda kesedihan, dan duduk dalam debu karena dikalahkan.

¹⁶mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

¹⁶Wajahku merah karena tangisku; kelopak mataku bengkak dan biru.

¹⁷skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

¹⁷Tapi aku tidak melakukan kekerasan; nyata tuluslah doaku kepada TUHAN.

¹⁸Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

¹⁸Hai bumi, kejahatan terhadapku jangan sembunyikan; jangan diamkan teriakku minta keadilan.

¹⁹Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

¹⁹Aku tahu bahwa Pembelaku ada di surga; Ia memberi kesaksian bahwa aku tak berdosa.

²⁰gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

²⁰Aku diejek teman-temanku dan ditertawakan; sambil menangis aku menghadap Allah minta bantuan.

²¹at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

²¹Ah, kiranya Allah sendiri membela aku di hadapan-Nya, seperti seorang yang rela membela sahabatnya.

²²Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

²²Tahun-tahunku yang sisa tak banyak lagi; sebentar lagi aku pergi dan tak akan kembali.