¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Tetapi Ayub menjawab, "Mengapa aku terus kamu kecam, dan kamu siksa dengan perkataan?

²"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

²(19:1)

³I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

³Berkali-kali kamu menghina aku, dan kamu aniaya aku tanpa rasa malu.

⁴Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

⁴Seandainya salah perbuatanku, itu tidak merugikan kamu.

⁵Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

⁵Kamu pikir dirimu lebih baik daripadaku; susahku kamu anggap bukti kesalahanku.

⁶Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

⁶Ketahuilah bahwa aku sedang disiksa Allah, dan ditangkap dalam perangkap-Nya.

⁷Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

⁷Aku meronta karena kekejaman-Nya itu, tetapi tidak seorang pun yang memperhatikan aku. "Di mana keadilan," teriakku, tetapi tak ada yang mendengar aku.

⁸Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

⁸Allah menutup jalanku, aku tak dapat lewat, lorong-lorongku dibuat-Nya gelap pekat.

⁹han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

⁹Ia merampas hartaku semua, dan nama baikku dirusakkan-Nya.

¹⁰brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

¹⁰Ia menghantam aku dari segala jurusan, seperti orang mencabut akar dari tanaman, lalu membiarkannya merana dan layu, begitulah direnggut-Nya segala harapanku.

¹¹hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

¹¹Murka Allah kepadaku menyala-nyala; aku dianggap-Nya sebagai musuh-Nya.

¹²samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

¹²Pasukan-Nya menyerbu tanpa dapat dibendung; jalanku dihalangi, dan kemahku dikepung.

¹³Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

¹³Sanak saudaraku dijauhkan-Nya daripadaku; aku menjadi orang asing bagi semua kenalanku.

¹⁴mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

¹⁴Kaum kerabatku semua menjauhkan diri; teman-temanku tak ingat kepadaku lagi.

¹⁵mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

¹⁵Hamba perempuanku lupa siapa aku, tuan mereka; dianggapnya aku orang yang belum dikenalnya.

¹⁶ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

¹⁶Kupanggil hambaku, tapi ia tak menyahut, meskipun kubujuk dia dengan lembut.

¹⁷ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

¹⁷Istriku muak mencium bau napasku, saudara kandungku tak sudi mendekatiku.

¹⁸selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

¹⁸Aku dihina oleh anak-anak di jalan; jika aku berdiri, aku ditertawakan.

¹⁹Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

¹⁹Melihat aku, teman karibku merasa ngeri; aku ditinggalkan mereka yang kukasihi.

²⁰Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

²⁰Tubuhku tinggal kulit pembalut tulang; hampir saja aku mati dan nyawaku melayang.

²¹Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

²¹Hai kawan-kawanku, kasihanilah aku, sebab tangan Allah memukul aku.

²²Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

²²Allah terus menekan aku; mengapa kamu tiru Dia? Belum puaskah kamu menyiksa?

²³Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

²³Ah, kiranya kata-kataku dicatat, sehingga akan selalu diingat;

²⁴med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

²⁴kiranya dengan besi dipahat pada batu, supaya bertahan sepanjang waktu.

²⁵Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

²⁵Aku tahu bahwa di surga ada Pembelaku; akhirnya Ia akan datang menolong aku.

²⁶Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

²⁶Meskipun kulitku luka-luka dan pecah, tapi selama aku bertubuh, akan kupandang Allah.

²⁷hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

²⁷Dengan mataku sendiri Dia akan kulihat, dan bagiku Dia menjadi sahabat. Hatiku hancur sebab kamu berkata,

²⁸Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

²⁸'Bagaimana caranya kita mendakwanya?' Kamu mencari alasan untuk membuat perkara.

²⁹så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

²⁹Tetapi, kini takutlah kepada pedang! Sebab Allah murka dan menghukum orang berdosa; maka tahulah kamu, bahwa ada Allah yang mengadili manusia."