¹Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

¹Kemudian Ayub mulai berbicara dan mengutuki hari kelahirannya, katanya,

²og Job tog til Orde og sagde:

²"Ya Allah, kutukilah hari kelahiranku, dan malam aku mulai dikandung ibuku!

³Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

³(3:2)

⁴Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

⁴Ya Allah, jadikanlah hari itu gelap, hapuskan dari ingatan-Mu hingga lenyap; janganlah Engkau biarkan pula cahaya cerah menyinarinya.

⁵Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

⁵Jadikanlah hari itu hitam kelam, gelap gulita, kabur dan suram; liputilah dengan awan dan mega, tudungilah dari sinar sang surya.

⁶Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

⁶Hendaknya malam itu dihilangkan dari hitungan tahun dan bulan; jangan lagi dikenang, jangan pula dibilang.

⁷Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

⁷Biarlah malam itu penuh kegelapan tiada kemesraan, tiada kegembiraan.

⁸De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";

⁸Hai orang perdukunan dan pengendali Lewiatan, timpalah hari itu dengan sumpah dan kutukan;

⁹dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,

⁹jangan sampai bintang kejora bersinar, jangan biarkan sinar fajar memancar! Biarlah malam itu percuma menunggu datangnya hari dan harapan yang baru.

¹⁰fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

¹⁰Terkutuklah malam celaka ketika aku dilahirkan bunda, dan dibiarkan menanggung sengsara.

¹¹Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?

¹¹Mengapa aku tidak mati dalam rahim ibu, atau putus nyawa pada saat kelahiranku?

¹²Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

¹²Mengapa aku dipeluk ibuku dan dipangkunya, serta disusuinya pada buah dadanya?

¹³Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

¹³Sekiranya pada saat itu aku berpulang, maka aku tidur dan mengaso dengan tenang,

¹⁴blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

¹⁴seperti para raja dan penguasa dahulu kala, yang membangun kembali istana zaman purba.

¹⁵blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

¹⁵Aku tertidur seperti putra raja, yang mengisi rumahnya dengan perak kencana.

¹⁶Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

¹⁶Mengapa aku tidak lahir tanpa nyawa supaya tidurku lelap dan terlena?

¹⁷Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

¹⁷Di sana, di dalam kuburan, penjahat tidak melakukan kejahatan, dan buruh yang habis tenaga dapat melepaskan lelahnya.

¹⁸alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

¹⁸Juga tawanan merasa lega, bebas dari hardik para penjaga.

¹⁹små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

¹⁹Di sana semua orang sama: yang tenar dan yang tidak ternama. Dan para budak bebas akhirnya.

²⁰Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

²⁰Mengapa manusia dibiarkan terus hidup sengsara? Mengapa terang diberi kepada yang duka?

²¹dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,

²¹Mereka lebih suka kuburan daripada harta, menanti maut, tapi tak kunjung tiba.

²²som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav

²²Kebahagiaan baru dapat dirasakan bila mereka mati dan dikuburkan.

²³en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

²³Masa depan mereka diselubungi oleh Allah, mereka dikepung olehnya dari segala arah.

²⁴Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

²⁴Gantinya makan aku mengeluh, tiada hentinya aku mengaduh.

²⁵Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

²⁵Segala yang kucemaskan, menimpa aku, segala yang kutakuti, melanda aku.

²⁶Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

²⁶Bagiku tiada ketentraman, aku menderita tanpa kesudahan."