¹(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

¹Doa orang sengsara yang dalam keadaan letih lesu mengeluh kepada TUHAN. (102-2) Ya TUHAN, dengarlah doaku, biarlah seruanku sampai kepada-Mu.

²skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

²(102-3) Jangan berpaling daripadaku bila aku dalam kesusahan. Dengarlah bila aku berseru, dan jawablah aku segera.

³Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

³(102-4) Hidupku menghilang seperti asap; tulang-tulangku membara seperti api.

⁴mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

⁴(102-5) Aku lesu seperti rumput kering, dan kehilangan nafsu makan.

⁵Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

⁵(102-6) Aku mengerang dengan nyaring; badanku tinggal kulit pembungkus tulang.

⁶jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

⁶(102-7) Aku seperti burung undan di padang gurun, seperti burung hantu di reruntuhan yang sepi.

⁷om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

⁷(102-8) Aku tak bisa tidur, seperti burung yang kesepian di atap rumah.

⁸mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

⁸(102-9) Sepanjang hari musuh menghina aku; namaku dijadikan kutuk oleh orang yang marah kepadaku.

⁹Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

⁹(102-10) Aku makan abu seperti roti, minumanku bercampur air mata,

¹⁰over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

¹⁰(102-11) sebab Engkau telah mengangkat dan melemparkan aku dalam kemarahan-Mu yang menyala-nyala.

¹¹mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹¹(102-12) Hidupku berlalu seperti bayangan di waktu petang; aku menjadi layu seperti rumput.

¹²Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

¹²(102-13) Tapi Engkau, ya TUHAN, Raja untuk selama-lamanya, tetap diingat turun-temurun.

¹³du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

¹³(102-14) Engkau akan bangkit dan mengasihani Sion, saatnya sudah tiba untuk berbelaskasihan kepadanya.

¹⁴thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

¹⁴(102-15) Sebab hamba-hamba-Mu mencintai dia, biarpun ia sudah menjadi reruntuhan. Mereka merasa kasihan kepadanya, walaupun ia sudah menjadi debu.

¹⁵Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

¹⁵(102-16) Kuasa TUHAN akan ditakuti oleh bangsa-bangsa; dan keagungan-Nya disegani oleh semua raja,

¹⁶thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

¹⁶(102-17) apabila TUHAN membangun Sion kembali, dan tampil dalam keagungan-Nya.

¹⁷han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

¹⁷(102-18) Ia akan mendengar doa umat-Nya yang melarat, dan tidak menolak permohonan mereka.

¹⁸For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

¹⁸(102-19) Tulislah semua perbuatan TUHAN untuk angkatan yang akan datang, supaya bangsa yang belum dilahirkan dapat memuji Dia.

¹⁹thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

¹⁹(102-20) TUHAN memandang dari tempat-Nya yang tinggi, dari surga Ia menengok ke bumi

²⁰for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

²⁰(102-21) untuk mendengar keluh-kesah orang tahanan dan membebaskan orang yang dihukum mati.

²¹at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

²¹(102-22) Maka nama-Nya akan diwartakan di Sion, dan Ia akan dipuji-puji di Yerusalem,

²²når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

²²(102-23) waktu bangsa-bangsa dan kerajaan-kerajaan berhimpun untuk berbakti kepada TUHAN.

²³Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

²³(102-24) TUHAN mematahkan kekuatanku waktu aku masih muda, dan memperpendek umurku.

²⁴Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

²⁴(102-25) Lalu aku berkata, "Ya Allah jangan mengambil nyawaku di pertengahan hidupku." TUHAN, Engkau hidup selama-lamanya,

²⁵Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

²⁵(102-26) dahulu Engkau menjadikan bumi; langit pun karya tangan-Mu.

²⁶de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

²⁶(102-27) Semua itu akan lenyap, tetapi Engkau tetap ada; semua itu akan usang seperti pakaian. Engkau membuangnya seperti baju tua, lalu semuanya akan musnah.

²⁷som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

²⁷(102-28) Tetapi Engkau tetap sama, hidup-Mu tak akan berakhir.

²⁸Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

²⁸(102-29) Anak cucu kami akan hidup dengan tentram, dan selalu aman dalam perlindungan-Mu.