1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
1Di tepi sungai-sungai Babel kami duduk dan menangis bila teringat Sion.
2Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
2Pada pohon-pohon gandarusa di negeri itu kami gantungkan kecapi kami.
3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
3Orang-orang yang menawan kami menyuruh kami menyanyi untuk mereka. Orang-orang yang menindas kami menyuruh kami menyanyikan lagu-lagu gembira, "Nyanyikanlah bagi kami lagu-lagu dari Sion!"
4Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
4Mungkinkah di negeri asing kami menyanyi bagi TUHAN?
5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
5Biarlah aku tak bisa lagi menyanyi jika aku melupakan engkau, Yerusalem!
6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
6Biarlah aku tak bisa lagi menyanyi jika aku melupakan engkau dan tidak menjadikan engkau kesukaanku!
7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
7Ya TUHAN, ingatlah perbuatan orang Edom pada waktu Yerusalem dimusnahkan. Mereka berkata, "Robohkanlah, robohkanlah sampai ke dasar-dasarnya!"
8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
8Hai Babel, engkau akan dibinasakan! Berbahagialah orang yang membalas kepadamu kejahatan yang kaulakukan terhadap kami.
9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
9Berbahagialah orang yang mengambil bayi-bayimu dan mencampakkannya ke bukit batu!