¹(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

¹Untuk pemimpin kor. Mazmur Daud. Ya TUHAN, Engkau menyelami aku dan mengenal aku.

²Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

²Engkau tahu segala perbuatanku; dari jauh Engkau mengerti pikiranku.

³du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

³Engkau melihat aku, baik aku bekerja atau beristirahat, Engkau tahu segala yang kuperbuat.

⁴Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

⁴Bahkan sebelum aku berbicara, Engkau tahu apa yang hendak kukatakan.

⁵Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

⁵Engkau mengelilingi aku dari segala penjuru, dan Kaulindungi aku dengan kuasa-Mu.

⁶At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

⁶Terlalu dalam bagiku pengetahuan-Mu itu, tidak terjangkau oleh pikiranku.

⁷Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

⁷Ke mana aku dapat pergi agar luput dari kuasa-Mu? Ke mana aku dapat lari menjauh dari hadapan-Mu?

⁸Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

⁸Jika aku naik ke langit, Engkau ada di sana, jika aku tidur di alam maut, di situ pun Engkau ada.

⁹tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

⁹Jika aku terbang lewat ufuk timur atau berdiam di ujung barat yang paling jauh,

¹⁰da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

¹⁰di sana pun Engkau menolong aku; di sana juga tangan-Mu membimbing aku.

¹¹Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

¹¹Jika aku minta supaya gelap menyelubungi aku, dan terang di sekelilingku menjadi malam,

¹²så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

¹²maka kegelapan itu pun tidak gelap bagi-Mu; malam itu terang seperti siang, dan gelap itu seperti terang.

¹³Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

¹³Engkau menciptakan setiap bagian badanku, dan membentuk aku dalam rahim ibuku.

¹⁴Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

¹⁴Aku memuji Engkau sebab aku sangat luar biasa! Segala perbuatan-Mu ajaib dan mengagumkan, aku benar-benar menyadarinya.

¹⁵Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

¹⁵Waktu tulang-tulangku dijadikan, dengan cermat dirangkaikan dalam rahim ibuku, sedang aku tumbuh di sana secara rahasia, aku tidak tersembunyi bagi-Mu.

¹⁶som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

¹⁶Engkau melihat aku waktu aku masih dalam kandungan; semuanya tercatat di dalam buku-Mu; hari-harinya sudah ditentukan sebelum satu pun mulai.

¹⁷Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

¹⁷Betapa sulitnya pikiran-Mu bagiku, ya Allah, dan betapa banyak jumlahnya!

¹⁸Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

¹⁸Jika kuhitung, lebih banyak dari pasir; bila aku bangun, masih juga kupikirkan Engkau.

¹⁹Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

¹⁹Kiranya orang jahat Kautumpas, ya Allah, jauhkanlah para penumpah darah daripadaku!

²⁰de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

²⁰Mereka mengatakan yang jahat tentang Engkau, dan bersumpah palsu demi kota-kota-Mu.

²¹Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

²¹Ya TUHAN, kubenci orang yang membenci Engkau, hatiku kesal terhadap orang yang melawan Engkau!

²²med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

²²Mereka sangat kubenci, dan kuanggap sebagai musuh.

²³Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

²³Selidikilah aku ya Allah, selamilah hatiku, ujilah aku dan ketahuilah pikiranku.

²⁴Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

²⁴Lihatlah entah ada kejahatan dalam diriku, dan bimbinglah aku di jalan yang kekal.