¹(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

¹Mazmur Daud. Aku berseru kepada-Mu, ya TUHAN, tolonglah aku segera! Dengarlah aku bila aku berseru kepada-Mu.

²som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

²Terimalah doaku sebagai persembahan dupa, dan tanganku yang terentang sebagai kurban malam.

³HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

³Ya TUHAN, jagalah mulutku dan awasilah bibirku.

⁴Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

⁴Jauhkanlah aku dari keinginan berbuat jahat. Jangan biarkan aku bergabung dengan orang durhaka dan ikut makan dalam pesta mereka.

⁵Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

⁵Jika seorang baik menegur aku, dan dengan tulus menghajar aku, itu seperti minyak yang paling baik bagiku. Semoga aku tidak menolaknya, sebab aku terus berdoa menentang kejahatan mereka.

⁶Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

⁶Bila para penguasa mereka dicampakkan dari tebing-tebing batu, mereka akan mengakui bahwa kata-kataku benar.

⁷Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

⁷Tulang-tulang kita akan dihamburkan di tepi kuburan seperti sebuah batu dihancurkan ke tanah.

⁸Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

⁸Tetapi aku tetap berharap kepada-Mu, ya TUHAN Allahku, jangan biarkan aku mati, sebab aku berlindung pada-Mu.

⁹Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

⁹Lindungilah aku dari jerat yang dipasang bagiku, dari perangkap penjahat-penjahat itu.

¹⁰lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

¹⁰Biarlah mereka jatuh ke dalam jeratnya sendiri, tetapi semoga aku selamat.