¹(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

¹Mazmur Daud. Berilah keadilan kepadaku, ya TUHAN, sebab aku hidup dengan tulus hati. Aku berharap kepada TUHAN, dan tak ragu sedikit pun.

²Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

²Selidikilah aku, ya TUHAN, dan ujilah aku, periksalah keinginan dan pikiranku.

³thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

³Aku selalu ingat akan kasih-Mu, dan tetap setia kepada-Mu.

⁴Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

⁴Aku tak mau berkumpul dengan penipu, atau bergaul dengan orang munafik.

⁵Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

⁵Kubenci kumpulan orang yang berbuat jahat, kaum penjahat kuhindari.

⁶Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

⁶Kubasuh tanganku tanda tak bersalah, dan berjalan mengelilingi mezbah-Mu, ya TUHAN,

⁷for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

⁷sambil menyanyikan lagu syukur, dan mewartakan perbuatan-Mu yang mengagumkan.

⁸HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

⁸Aku mencintai Rumah-Mu, ya TUHAN, tempat Engkau berdiam dengan penuh keagungan.

⁹Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

⁹Jangan membunuh aku bersama orang berdosa, atau mencabut nyawaku bersama penumpah darah.

¹⁰i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

¹⁰Mereka terus-menerus berbuat jahat, dan selalu siap menerima suap.

¹¹Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

¹¹Tetapi aku hidup dengan tulus hati, kasihanilah dan bebaskanlah aku.

¹²Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

¹²Maka amanlah aku dari segala bahaya, aku akan memuji TUHAN dalam kumpulan umat-Nya.