¹(Af David.) Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

¹Mazmur Daud. Ya TUHAN, kepada-Mu aku berseru, Engkau pembelaku, dengarlah seruanku. Bila Engkau membisu terhadapku, aku seperti orang yang turun ke liang kubur.

²Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

²Dengarlah permohonanku bila aku berteriak minta tolong, dan mengangkat tanganku ke arah Rumah-Mu yang suci.

³Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

³Jangan menumpas aku bersama orang durhaka, bersama orang yang melakukan kejahatan. Mereka berbicara dengan ramah, tetapi hati mereka penuh kebusukan.

⁴Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

⁴Hukumlah mereka karena perbuatan mereka, karena kejahatan yang mereka lakukan. Hukumlah mereka sesuai dengan perbuatan mereka; berilah mereka hukuman yang setimpal.

⁵Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

⁵Mereka tidak mengindahkan perbuatan TUHAN, atau apa yang dikerjakan-Nya. Maka Ia akan menghukum mereka, dan membinasakan mereka untuk selama-lamanya.

⁶Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

⁶Terpujilah TUHAN, sebab Ia telah mendengar permohonanku.

⁷min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

⁷TUHAN pelindung dan pembelaku, aku percaya kepada-Nya. Ia menolong dan menggirangkan hatiku, aku memuji Dia dengan lagu syukur.

⁸HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

⁸TUHAN memberi kekuatan kepada umat-Nya, Ia membela dan menyelamatkan raja pilihan-Nya.

⁹Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

⁹Selamatkanlah umat-Mu, ya TUHAN, berkatilah orang-orang milik-Mu. Jadilah seperti seorang gembala bagi mereka, dan jagalah mereka untuk selama-lamanya.