1(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
1Mazmur Daud, ketika ia lari dari Absalom, anaknya. (3-2) Ya TUHAN, alangkah banyaknya musuhku, sangat banyak yang menyerang aku!
2mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.
2(3-3) Ada banyak yang berkata bahwa Allah tak mau menolong aku.
3Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
3(3-4) Tetapi Engkau, ya TUHAN, adalah perisai yang melindungi aku. Kauberi aku kemenangan, dan Kaubesarkan hatiku.
4Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.
4(3-5) Aku berseru kepada TUHAN; dari bukit-Nya yang suci Ia menjawab aku.
5Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
5(3-6) Aku berbaring dan tidur dengan tentram, dan bangun lagi, sebab TUHAN menopang aku.
6Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
6(3-7) Aku tidak takut kepada ribuan lawan yang mengepung aku dari segala jurusan.
7Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
7(3-8) Selamatkanlah aku, ya TUHAN Allahku, hukumlah dan lumpuhkanlah semua lawanku.
8Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.
8(3-9) Dari Engkaulah datang pertolongan, ya TUHAN, sudilah memberkati umat-Mu.