¹(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

¹Mazmur Daud. TUHAN, lawanlah orang yang melawan aku, perangilah orang yang memerangi aku.

²grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

²Ambillah utar-utar dan perisai-Mu, dan bangkitlah menolong aku.

³tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

³Angkatlah lembing dan tombak-Mu untuk melawan orang yang mengejar aku. Katakanlah kepadaku bahwa Engkau penyelamatku.

⁴Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

⁴Biarlah orang yang mau membunuh aku dikalahkan dan dipermalukan. Biarlah orang yang berkomplot melawan aku mundur dengan kebingungan.

⁵de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

⁵Biarlah mereka diburu malaikat TUHAN, seperti sekam dihamburkan angin.

⁶deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

⁶Biarlah mereka dikejar malaikat TUHAN di jalan yang gelap dan licin.

⁷Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

⁷Percuma mereka memasang perangkap bagiku atau menggali lubang untuk menangkap aku.

⁸Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

⁸Biarlah mereka ditimpa kebinasaan dengan tidak disangka-sangka. Biarlah mereka tertangkap dalam perangkapnya sendiri lalu jatuh dan binasa.

⁹Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

⁹Maka aku bersorak-sorak karena TUHAN, hatiku gembira sebab Ia menyelamatkan aku.

¹⁰alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

¹⁰Dengan segenap hati aku berkata, "TUHAN, Engkau tak ada bandingnya! Engkau melepaskan yang lemah dari yang kuat, yang miskin dan sengsara dari penindasnya."

¹¹Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

¹¹Saksi-saksi jahat bangkit melawan aku, dan menuduh aku melakukan hal-hal yang tidak kuketahui.

¹²de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

¹²Kebaikanku mereka balas dengan kejahatan; aku tenggelam dalam keputusasaan.

¹³Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

¹³Waktu mereka sakit, aku sedih dan tidak makan; aku berdoa dengan menundukkan kepala,

¹⁴som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

¹⁴seperti mendoakan seorang saudara atau seorang sahabat karib. Aku tunduk menangisi mereka, seolah aku berkabung untuk ibuku sendiri.

¹⁵Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

¹⁵Tetapi waktu aku susah, mereka senang, dan berkerumun melawan aku. Mereka berjalan terpincang-pincang untuk menghina aku.

¹⁶for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

¹⁶Mereka terus mengolok-olok seorang lumpuh, dan memandang aku dengan benci.

¹⁷Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

¹⁷Sampai kapan, ya TUHAN, sampai kapan Engkau hanya memandang saja? Selamatkanlah aku dari serangan mereka, luputkanlah nyawaku dari singa-singa itu.

¹⁸Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁸Maka aku akan bersyukur kepada-Mu di tengah umat-Mu, dan memuji nama-Mu dalam pertemuan mereka.

¹⁹Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

¹⁹Jangan membiarkan aku dipermainkan oleh orang yang memusuhi aku tanpa sebab. Jangan membiarkan aku disoraki oleh orang yang membenci aku tanpa alasan.

²⁰Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

²⁰Bicara mereka tidak ramah; mereka merencanakan penipuan terhadap orang yang hidup rukun.

²¹de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

²¹Mereka berteriak-teriak kepadaku dan berkata bahwa mereka sudah melihat perbuatanku.

²²Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

²²Tetapi Engkau, TUHAN, telah melihatnya; janganlah berdiam diri, ya TUHAN, janganlah jauh daripadaku.

²³rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

²³Bangkitlah membela perkaraku, ya Allahku dan Tuhanku, tolonglah aku!

²⁴døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

²⁴Belalah aku, sebab Engkau adil, ya TUHAN Allahku, jangan biarkan musuh menyoraki aku.

²⁵Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

²⁵Jangan biarkan mereka berkata dalam hati, "Syukur, kita sudah menghabiskan nyawanya. Keinginan kita sudah terkabul!"

²⁶Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

²⁶Biarlah orang yang senang melihat sengsaraku menjadi bingung dan mendapat malu. Biarlah orang yang menyombongkan diri terhadapku dihina dan dipermalukan.

²⁷Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

²⁷Semoga orang yang ingin melihat aku dibenarkan bersorak dan bergembira. Semoga mereka berulang-ulang berkata, "Sungguh agunglah TUHAN! Ia menginginkan keselamatan hamba-Nya!"

²⁸Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

²⁸Maka aku akan mewartakan keadilan-Mu, dan memuji Engkau sepanjang hari.