1(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
1Mazmur Daud waktu mempersembahkan kurban peringatan. (38-2) TUHAN, jangan menghukum aku dalam kemarahan-Mu, jangan menyiksa aku dalam kemurkaan-Mu.
2Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
2(38-3) Panah-Mu menembus melukai tubuhku, tangan-Mu terasa berat menekan aku.
3Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
3(38-4) Aku sakit parah karena kemarahan-Mu; tak ada yang sehat pada tubuhku karena dosaku.
4thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
4(38-5) Aku tenggelam dalam banjir kesalahanku, beban dosaku terlalu berat bagiku.
5Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
5(38-6) Luka-lukaku bernanah dan berbau busuk, karena aku telah berlaku bodoh.
6jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
6(38-7) Aku tertunduk dan terbungkuk, sepanjang hari aku murung dan sedih.
7Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
7(38-8) Demam membakar tubuhku, tak ada yang sehat pada badanku.
8jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
8(38-9) Aku remuk-redam dan kehabisan tenaga, aku merintih karena hatiku resah.
9HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
9(38-10) TUHAN, Engkau tahu segala keinginanku, keluh kesahku tidak tersembunyi bagi-Mu.
10mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
10(38-11) Jantungku berdebar-debar, tenagaku hilang, mataku sudah menjadi pudar.
11For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
11(38-12) Handai-taulanku menghindar karena penyakitku, bahkan kaum kerabatku menjauhi aku.
12de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
12(38-13) Orang yang ingin membunuh aku memasang jerat bagiku; yang ingin mencelakakan aku mengancam hendak menumpas aku.
13Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
13(38-14) Tetapi aku seperti orang tuli yang tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak bicara.
14som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
14(38-15) Sungguh, aku seperti orang yang tidak mendengar, dan karena itu tidak membantah.
15Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
15(38-16) Tetapi aku berharap kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau, TUHAN Allahku, menjawab aku.
16når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
16(38-17) Jangan biarkan musuhku senang melihat kesusahanku, jangan biarkan mereka membual bila aku goyah.
17Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
17(38-18) Aku hampir saja jatuh, terus menerus aku kesakitan.
18thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
18(38-19) Aku mengakui dosa-dosaku; hatiku cemas memikirkan kesalahanku.
19Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
19(38-20) Orang-orang yang memusuhi aku banyak dan kuat, mereka membenci cara hidupku.
20som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
20(38-21) Orang yang membalas kebaikan dengan kejahatan memusuhi aku karena aku melakukan yang baik.
21HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
21(38-22) Ya TUHAN, jangan meninggalkan aku, jangan jauh daripadaku, ya Allahku.
22il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
22(38-23) Datanglah segera menolong aku, ya TUHAN penyelamatku.