¹(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

¹Nyanyian pengajaran Asaf. Ya Allah, untuk selamanyakah Kautinggalkan kami? Mengapa Engkau terus marah kepada umat-Mu sendiri?

²Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

²Ingatlah umat-Mu yang Kaupilih sejak dahulu, bangsa yang Kaubebaskan agar menjadi milik-Mu. Ingatlah akan Bukit Sion, yang Kaujadikan tempat kediaman-Mu.

³Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

³Jejakilah tempat yang sudah menjadi reruntuhan; segalanya di Rumah-Mu telah dihancurkan musuh.

⁴Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

⁴Musuh-musuh-Mu berteriak-teriak di Rumah-Mu, dan mendirikan panji-panji kemenangan di situ.

⁵Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

⁵Mereka seperti penebang kayu yang mengayunkan kapaknya, untuk menebang pohon-pohon di hutan.

⁶Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

⁶Semua ukiran kayu mereka hancurkan dengan kapak dan palu.

⁷På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

⁷Mereka membakar Rumah-Mu sampai musnah; dan menajiskan tempat Engkau disembah.

⁸De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

⁸Mereka mau menaklukkan kami sama sekali, dan membakar habis semua tempat ibadat di negeri ini.

⁹Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

⁹Nabi-nabi dan tanda-tanda ajaib tak tampak lagi, dan tak seorang pun tahu sampai kapan terus begini.

¹⁰Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

¹⁰Sampai kapan, ya Allah, musuh mengejek Engkau? Sampai selamanyakah mereka menghina nama-Mu?

¹¹Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

¹¹Mengapa Engkau tidak lagi menolong kami? Mengapa Engkau lepas tangan dari kami?

¹²Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

¹²Sejak semula Engkaulah rajaku, ya Allah, Engkaulah yang menyelamatkan kami.

¹³Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

¹³Dengan kekuatan yang dahsyat Engkau membelah laut, dan memecahkan kepala naga-naga laut.

¹⁴du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

¹⁴Engkau meremukkan kepala-kepala Lewiatan dan menjadikan dia makanan penghuni padang gurun.

¹⁵Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

¹⁵Engkau mengalirkan mata air dan sungai; sungai yang besar Kaujadikan kering.

¹⁶din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

¹⁶Engkaulah yang menciptakan siang dan malam, serta menentukan tempat matahari dan bulan.

¹⁷du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

¹⁷Engkau menetapkan batas-batas bumi, membuat musim kemarau dan musim hujan.

¹⁸Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

¹⁸Ingatlah bagaimana musuh menghina Engkau, ya TUHAN, bangsa yang tidak mengenal Engkau menghujat nama-Mu.

¹⁹Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

¹⁹Jangan menyerahkan umat-Mu yang tak berdaya ke tangan musuh yang kejam. Jangan untuk selamanya melupakan nasib umat-Mu yang malang.

²⁰se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

²⁰Ingatlah perjanjian yang Kaubuat dengan kami, sebab orang melakukan kekerasan di setiap tempat gelap di negeri ini.

²¹Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

²¹Jangan membiarkan orang tertindas dipermalukan, semoga orang sengsara dan miskin memuji Engkau.

²²Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

²²Bangkitlah ya Allah, belalah perkara-Mu! Sebab sepanjang hari Engkau dihina oleh orang-orang yang tidak percaya kepada-Mu.

²³lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

²³Jangan lupa teriakan musuh-musuh-Mu, keributan lawan-lawan-Mu yang semakin keras!