1(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
1Untuk pemimpin kor. Menurut: Yedutun. Mazmur Asaf. (77-2) Dengan nyaring aku berseru kepada Allah; dengan nyaring aku berseru, dan Ia mendengar aku.
2jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
2(77-3) Di waktu kesesakan aku berdoa kepada TUHAN; sepanjang malam kuangkat tanganku kepada-Nya tanpa jemu, tetapi hatiku tak mau dihibur.
3jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
3(77-4) Bila aku ingat Allah, aku mengaduh, bila aku merenung, hatiku semakin lesu.
4Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
4(77-5) TUHAN membuat aku tak bisa tidur di waktu malam, aku gelisah sehingga tak dapat berbicara.
5Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
5(77-6) Kupikirkan hari-hari yang lampau, kuingat-ingat dan kurenungkan tahun-tahun yang silam.
6jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
6(77-7) Di waktu malam aku berpikir-pikir, dan bertanya-tanya dalam hati,
7Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
7(77-8) "Untuk selamanyakah TUHAN menolak dan tidak berkenan lagi?
8er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
8(77-9) Apakah Ia sudah berhenti mengasihi kami? Tidakkah Ia memenuhi janji-Nya lagi?
9har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
9(77-10) Sudah lupakah Allah untuk mengasihani? Marahkah Ia, sehingga tidak berbelaskasihan lagi?"
10Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
10(77-11) Lalu aku berkata, "Inilah yang menyakiti hatiku, bahwa Yang Mahatinggi tidak berkuasa lagi."
11Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
11(77-12) Aku mau mengingat perbuatan-perbuatan-Mu TUHAN, mengenang keajaiban-keajaiban-Mu di zaman dahulu.
12Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
12(77-13) Aku mau merenungkan segala yang Kaulakukan, dan memikirkan karya-karya-Mu yang hebat.
13Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
13(77-14) Ya Allah, segala perbuatan-Mu suci, siapakah sebesar Allah kami?
14Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
14(77-15) Engkaulah Allah yang melakukan keajaiban, kuasa-Mu telah Kaunyatakan di antara bangsa-bangsa.
15udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
15(77-16) Dengan kekuatan-Mu Kaubebaskan umat-Mu, keturunan Yakub dan Yusuf.
16Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
16(77-17) Melihat Engkau, ya Allah, air menjadi gentar, ya, dasar laut pun gemetar.
17Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
17(77-18) Awan mencurahkan hujan, guntur mengguruh; halilintar menyambar ke segala arah.
18din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
18(77-19) Guntur menggelegar, kilat berpijar, bumi goncang dan gemetar.
19din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
19(77-20) Engkau berjalan melalui ombak, mengarungi lautan, tetapi jejak-Mu tak tampak.
20Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
20(77-21) Seperti gembala Engkau menuntun umat-Mu, dengan perantaraan Musa dan Harun.