¹(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

¹Nyanyian pengajaran Asaf. Dengarlah ajaranku, hai bangsaku, perhatikanlah kata-kataku.

²jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

²Aku mau mengucapkan pepatah dan perumpamaan, dan menerangkan teka-teki zaman dahulu,

³hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

³hal-hal yang kami dengar dan kami terima, yang dikisahkan oleh nenek moyang kami.

⁴vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

⁴Kami tak mau merahasiakannya terhadap anak-anak kami; kami mau mewartakan kepada angkatan yang kemudian tentang kuasa TUHAN dan karya-karya-Nya yang besar, serta perbuatan-perbuatan-Nya yang ajaib.

⁵Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

⁵Kepada bangsa Israel Ia memberi hukum-Nya, dan kepada keturunan Yakub perintah-Nya. Ia menyuruh nenek moyang kita mengajarkannya kepada anak-anak mereka,

⁶at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

⁶supaya angkatan berikut mengenal-Nya, lalu meneruskannya kepada anak-anak mereka.

⁷så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

⁷Dengan demikian mereka juga akan menaruh harapannya kepada Allah, dan tidak melupakan perbuatan-Nya, tetapi selalu taat pada perintah-Nya,

⁸ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

⁸supaya mereka tidak seperti nenek moyang mereka yang suka memberontak dan mendurhaka; angkatan yang goyah imannya, dan tidak setia kepada Allah.

⁹- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

⁹Suku Efraim yang bersenjatakan panah dan busur, melarikan diri pada waktu bertempur.

¹⁰Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

¹⁰Mereka melanggar perjanjian Allah dengan mereka, dan tak mau taat kepada hukum-Nya.

¹¹hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

¹¹Mereka lupa akan perbuatan-perbuatan-Nya, dan hal-hal ajaib yang dinyatakan-Nya kepada mereka.

¹²Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

¹²Di depan leluhur mereka, Allah membuat keajaiban di negeri Mesir, di dataran Zoan.

¹³han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

¹³Ia membelah laut, lalu menyeberangkan mereka; air ditegakkan-Nya seperti bendungan.

¹⁴han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

¹⁴Ia menuntun mereka dengan awan di waktu siang dan dengan terang api sepanjang malam.

¹⁵han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

¹⁵Ia membelah gunung batu di padang gurun, dan memberi mereka minum berlimpah-limpah.

¹⁶han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

¹⁶Bukit batu disuruh-Nya mengeluarkan air, lalu mengalirlah air seperti sungai.

¹⁷Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

¹⁷Tetapi mereka terus berdosa terhadap Allah, di gurun mereka berontak terhadap Yang Mahatinggi.

¹⁸de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

¹⁸Mereka sengaja mencobai Allah, dengan menuntut makanan yang mereka inginkan.

¹⁹de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

¹⁹Mereka melawan Allah dengan berkata, "Sanggupkah Allah memberi kita makan di padang gurun?

²⁰Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

²⁰Memang Ia memukul gunung batu yang keras, sehingga air mengalir dengan deras. Tapi dapatkah Ia juga menyediakan roti dan memberi daging kepada umat-Nya?"

²¹Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

²¹Mendengar itu, Allah marah dan menyerang umat-Nya dengan api; kemarahan-Nya terhadap mereka semakin menjadi,

²²fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

²²sebab mereka tidak percaya kepada Allah, pada kuasa-Nya yang dapat menyelamatkan mereka.

²³Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

²³Meskipun begitu Ia memerintahkan langit untuk membuka pintu-pintunya.

²⁴og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

²⁴Ia menurunkan gandum dari surga, manna untuk makanan mereka.

²⁵Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

²⁵Ia memberi mereka makanan berlimpah; mereka makan roti malaikat.

²⁶Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

²⁶Ia juga menyuruh angin timur bertiup; oleh kuasa-Nya angin selatan berembus.

²⁷Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

²⁷Ia menurunkan burung-burung bagi umat-Nya, jumlahnya seperti pasir tidak terhitung.

²⁸lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

²⁸Dijatuhkan-Nya burung-burung itu di perkemahan di sekeliling tempat mereka berdiam.

²⁹Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

²⁹Lalu makanlah mereka sampai kenyang, sebab Allah telah memberi apa yang mereka inginkan.

³⁰Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

³⁰Tapi nafsu mereka belum juga terpuaskan; jadi sementara mereka masih makan,

³¹rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

³¹Allah menjadi marah dan melawan mereka; dibunuh-Nya orang-orang Israel yang muda dan perkasa.

³²Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

³²Meskipun begitu umat-Nya tetap berdosa, keajaiban-keajaiban-Nya tidak membuat mereka percaya.

³³Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

³³Maka Allah mengakhiri hidup mereka seperti napas, tahun-tahun mereka habis dalam ketakutan.

³⁴Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

³⁴Tiap kali Allah membunuh beberapa di antara mereka, yang lain menyesal dan kembali kepada-Nya.

³⁵kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

³⁵Mereka ingat bahwa Allah pelindung mereka, dan bahwa Yang Mahatinggi penyelamat mereka.

³⁶De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

³⁶Tetapi mereka membohongi Dia, ucapan-ucapan mereka dusta belaka.

³⁷deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

³⁷Mereka tidak setia kepada-Nya dan tidak berpegang pada perjanjian-Nya.

³⁸Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

³⁸Tapi Allah mengasihani dan mengampuni umat-Nya, dan tidak membinasakan mereka. Berkali-kali Ia menahan kemarahan-Nya, dan tidak melampiaskan murka-Nya.

³⁹han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

³⁹Ia ingat bahwa mereka hanya makhluk yang fana, seperti angin yang lewat dan tidak kembali.

⁴⁰Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

⁴⁰Betapa sering mereka berontak terhadap Dia, dan menyakiti hati-Nya sewaktu di padang gurun.

⁴¹De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

⁴¹Berulang kali mereka mencobai Allah, menyusahkan Yang Kudus, Allah Israel.

⁴²hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

⁴²Mereka tidak ingat akan kekuasaan-Nya, akan hari Ia membebaskan mereka dari lawan,

⁴³da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

⁴³ketika Ia membuat keajaiban-keajaiban di Mesir, dan mujizat-mujizat di padang Zoan.

⁴⁴forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

⁴⁴Sungai-sungai mereka diubah-Nya menjadi darah, sehingga mereka tak dapat meminum airnya.

⁴⁵sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

⁴⁵Ia menyiksa mereka dengan lalat yang banyak, dan membiarkan tanah mereka dimusnahkan katak.

⁴⁶gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

⁴⁶Ia mendatangkan ulat dan belalang, yang menghabiskan panen dan hasil ladang.

⁴⁷slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

⁴⁷Ia merusakkan pohon anggur mereka dengan hujan batu, dan pohon-pohon ara mereka dengan embun beku.

⁴⁸prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

⁴⁸Ia membiarkan hujan es menimpa ternak mereka, dan halilintar menyambar hewan-hewan mereka.

⁴⁹Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

⁴⁹Ia melampiaskan kemarahan-Nya yang menyala-nyala dengan mengutus sepasukan malaikat maut yang membuat mereka putus asa.

⁵⁰frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

⁵⁰Ia tidak menahan kemarahan-Nya atau menyayangi hidup mereka, tetapi membinasakan mereka dengan penyakit sampar.

⁵¹alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

⁵¹Ia membunuh anak laki-laki yang sulung dalam setiap keluarga orang Mesir.

⁵²lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

⁵²Lalu Ia memimpin umat-Nya seperti kawanan domba, dan menuntun mereka melalui padang gurun.

⁵³ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

⁵³Dalam bimbingan-Nya mereka aman dan tidak takut, sedang musuh mereka tenggelam dalam laut.

⁵⁴han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

⁵⁴Lalu umat-Nya dibawa-Nya ke tanah-Nya yang suci, ke pegunungan yang direbut-Nya sendiri.

⁵⁵drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

⁵⁵Di depan umat-Nya Ia mengusir penduduk di situ lalu dibagi-bagikan-Nya negeri itu kepada semua suku bangsa Israel, umat-Nya, sehingga mereka dapat mendiami kemah-kemah musuh.

⁵⁶Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

⁵⁶Tetapi mereka berontak dan menguji Allah Yang Mahatinggi, perintah-perintah-Nya tidak mereka taati.

⁵⁷de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

⁵⁷Mereka berkhianat seperti leluhur mereka, dan tak dapat dipercaya seperti busur yang bengkok.

⁵⁸de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

⁵⁸Mereka menantang Allah dengan tempat penyembahan berhala, dan membuat Ia cemburu dengan patung-patung mereka.

⁵⁹Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

⁵⁹Melihat itu, Allah sangat marah, dan menolak mereka mentah-mentah.

⁶⁰han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

⁶⁰Ia meninggalkan kemah-Nya di Silo, tempat kediaman-Nya di antara manusia.

⁶¹han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

⁶¹Ia membiarkan Peti Perjanjian-Nya ditawan; lambang kemuliaan-Nya direbut lawan.

⁶²prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

⁶²Ia marah kepada umat-Nya, milik pusaka-Nya, dan membiarkan mereka dibunuh dengan pedang.

⁶³Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

⁶³Pemuda-pemuda mereka dimakan api; tak ada yang mengawini gadis-gadis mereka.

⁶⁴dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

⁶⁴Imam-imam mereka dibunuh dengan pedang, janda-janda mereka tak dapat meratap.

⁶⁵Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

⁶⁵Maka TUHAN bangkit seperti orang bangun tidur, seperti orang kuat sehabis minum anggur.

⁶⁶han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

⁶⁶Ia memukul mundur lawan-Nya, dan mengalahkan mereka untuk selama-lamanya.

⁶⁷Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

⁶⁷Tetapi Ia menolak keturunan Yusuf dan tidak memilih suku Efraim.

⁶⁸han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

⁶⁸Yang dipilih-Nya ialah suku Yehuda, dan Bukit Sion yang dicintai-Nya.

⁶⁹han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

⁶⁹Ia membangun Rumah-Nya seperti kediaman-Nya di surga, dan seperti bumi, kukuh untuk selama-lamanya.

⁷⁰Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

⁷⁰Ia memilih Daud hamba-Nya, dan mengambil dia dari kawanan ternak,

⁷¹hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

⁷¹dari tempat Ia memelihara induk domba, untuk menggembalakan Israel umat-Nya.

⁷²han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.

⁷²Daud memelihara mereka dengan tulus ikhlas, dan membimbing mereka dengan cakap.